Sag om afvisning af dækning for vådrumsmembran ved svampeskade i badeværelse

Sagen drejer sig om en fritidshusforsikring, hvor forsikringstageren har klaget over, at Alm. Brand Forsikring A/S har afvist at opgøre erstatningen for en dækningsberettigende svampeskade i henhold til det gældende bygningsreglement (BR10) på skadetidspunktet, herunder etablering af en vådrumsmembran.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren har en fritidshusforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S.
• Der er konstateret en dækningsberettigende svampeskade i væggen mellem badeværelse og køkken/stue.
• I forbindelse med udbedringen skal to vægge udskiftes.
• Der var ikke etableret vådrumsmembran i badeværelset ved husets opførelse i 1960-70.

Klagerens påstand

• Klageren ønsker, at selskabet betaler for reparationen af badeværelset i overensstemmelse med bygningsreglementets regler.
• Klageren mener, at der skal anvendes vandtætningssystem/vådrumsmembran.
• Klageren henviser til forsikringens dækningsomfang, der bl.a. dækker byggemetoder, der er håndværksmæssigt kendt og alment anvendt på skadestidspunktet.

Selskabets påstand

• Selskabet har ydet dækning for svampeskaden i skillevæggene mellem badeværelse og køkken/stue.
• Selskabet har tilbudt nyværdierstatning for de skaderamte bygningsdele, herunder to skillevægge og enkelte gulvspånplader.
• Selskabet afviser at dække udskiftning af badeværelsesgulv, opsætning af vinyl på alle vægge og etablering af vådrumsmembran i hele badeværelset, da disse bygningsdele ikke er skaderamte.
• Selskabet anfører, at der ikke stilles krav fra byggemyndighederne om, at nyere bygningsreglement skal opfyldes ved udbedring af en partiel svampeskade i to vægge i badeværelset.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at skadeudbedringen har en sådan karakter og/eller et sådant omfang, at der fra kommunens side kunne stilles krav om, at skaden skulle udbedres i overensstemmelse med det nugældende bygningsreglement, jf. byggelovens § 2, stk. 1. Nævnet bemærker, at det ifølge lovliggørelsesdækningen tillige er en betingelse, at dispensation ikke ville kunne opnås hos bygningsmyndigheden, hvilket heller ikke er godtgjort af klageren. Derfor er betingelserne for at opnå erstatning for forøgede byggeudgifter til lovliggørelse, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 16.2.1., ikke opfyldt.