Afgørelse vedrørende afslag på invalidepension grundet manglende erhvervsevnetab

Klageren, født i 1960'erne og uddannet jurist, klager over Nordea Pensions afslag på dækning for erhvervsevnetab. Hun blev langtidssygemeldt i 2001 med nakkesmerter, hovedpine, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, træthed og svimmelhedsanfald, diagnosticeret med virus på balancenerven. I 2003 skiftede hun til en stilling som administrationschef i sin og ægtefællens virksomhed. I 2010 blev hun igen langtidssygemeldt med lignende gener og diagnosticeret med hypermobile led i nakkeområdet og kronisk smertetilstand. I 2011 blev hun bevilget fleksjob i sin og ægtefællens virksomhed på 12 timer om ugen.

Klagerens påstande

• Klageren anfører, at hun var fuldt arbejdsdygtig indtil 2001, hvorefter hun har været plaget af nakkesmerter, hovedpine, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, træthed og svimmelhed.
• Hun fremhæver, at speciallægeerklæringer konkluderer, at hun lider af en kronisk smertetilstand kombineret med svimmelhed og koncentrationsbesvær, uden mulighed for yderligere behandling.
• Klageren understreger, at hun har betydelige skånehensyn, der kun er mulige i hendes nuværende fleksjob, og at hendes funktionsniveau er kronisk og varigt nedsat.
• Hun henviser til en Højesteretsdom, der fastslår, at manglende objektive fund ikke bør afskære dækning, når der er lægefagligt belæg for sygdom.

Selskabets argumenter

• Selskabet fastholder, at der ikke er lægefaglig dokumentation for et generelt erhvervsevnetab på mindst halvdelen.
• De fremhæver, at speciallægeerklæringen fra 2011 beskriver anfaldsvise nakkesmerter, spændingshovedpine og svimmelhed, men ingen yderligere helbredsproblemer.
• Selskabet lægger vægt på, at MR- og CT-scanninger ikke har påvist andre lidelser.
• De anfører, at kommunens afgørelse om fleksjob ikke er afgørende, da den baseres på en bredere vurdering end de helbredsmæssige forhold.
• Selskabet vurderer, at klageren fortsat udfører en stor del af sit arbejde ved PC, hvilket indikerer, at hendes gener ikke er så invaliderende, som hun påstår.
• De påpeger, at klageren oppebærer en indtægt, der er mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige med lignende uddannelse og alder.

Nævnet finder, at klageren i sit fleksjob efter fradrag af offentlige ydelser tjener mere end 1/2 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder som klagerens. Allerede på denne baggrund kan nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at udbetale helbredsbetingede ydelser til klageren.

Nævnet bemærker, at det anførte om, at klageren næppe ville kunne oppebære en tilsvarende løn hos andre arbejdsgivere, kan efter nævnets vurdering ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.