Klage over manglende overførsel af bonus/KundeKapital ved ophævelse af pensionsordninger

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over, at PFA Pension i 2007 overførte et for lille beløb til Danske Bank, da klageren ophævede sine pensionsordninger og fik overført depoterne til banken. Klageren mener, at der mangler at blive overført bonus/KundeKapital.

Parternes argumenter:

• Klageren anfører, at policerne blev tegnet med garantirente og årlige tilskrivninger af bonus/KundeKapital, og at disse ikke er blevet korrekt overført. Han henviser til, at mange andre også har oplevet manglende overførsel af bonus/KundeKapital, og at det udgør en betydelig del af pensionsopsparingen.
• PFA Pension afviser, at der er overført for lidt. Selskabet anfører, at det fulde depot inklusiv bonus er overført, og at der ikke var tilknyttet KundeKapital til pensionsordningerne. Selskabet gør desuden gældende, at et eventuelt krav er forældet.

Sagens baggrund:

• Klageren havde to pensionsordninger i PFA Pension fra henholdsvis 1994 og 1995 som led i sin ansættelse.
• Indbetalingerne til ordningerne ophørte i 2000, og de blev ændret til fripolicer.
• I 2007 blev depoterne overført til Danske Bank efter anmodning fra klageren.
• Klageren har tidligere klaget over manglende bonus i 2007, men tilbagekaldte klagen.
• Klageren har efterfølgende i 2013-2015 rettet henvendelse til PFA Pension og Ankenævnet igen med krav om efterbetaling af bonus/KundeKapital.

PFA Pensions begrundelse for afvisning:

• Pensionsordningerne var gennemsnitsrenteordninger med ydelsesgaranti, ikke ordninger med garanteret rente. Bonus blev løbende tilskrevet via depotrenten.
• Der var ikke tilknyttet Individuel KundeKapital til pensionsordningerne, da indbetalingerne stoppede i 2000, før muligheden for at opbygge Individuel KundeKapital blev indført i 2004.
• Klageren havde ikke krav på en del af det kollektive bonuspotentiale, da pensionsordningerne blev ophævet.

Ankenævnet bestemmer, at klageren ikke får medhold.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet lægger til grund, at klageren i 2007 ophævede sine to pensionsordninger i selskabet, og at selskabet efter aftale derpå overførte depoterne til en bank. Klageren har gjort gældende, at de overførte beløb var for små.
• Nævnet finder, at et eventuelt krav på efterbetaling er underlagt den almindelige 3-årige forældelsesfrist, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1. Fristen regnes fra tidspunktet for overførslen af depoterne.
• Overgangsbestemmelserne i Forældelsesloven § 30, stk. 1 fastslår, at forældelse tidligst kan indtræde den 1. januar 2011.
• Nævnet vurderer, at klageren ikke har sandsynliggjort utilregnelig uvidenhed om de faktiske omstændigheder, der kunne suspendere forældelsesfristen. Der er heller ikke indgået aftale om suspension af forældelsen.
• Nævnet konkluderer, at klagerens eventuelle krav på efterbetaling var forældet, da sagen blev indbragt for nævnet i 2015.