Gjensidige Forsikring: Ansvarsfordeling efter færdselsuheld med bildør

Sagens baggrund

Klageren har en bilforsikring hos Gjensidige Forsikring og klager over selskabets ansvarsfordeling i forbindelse med et færdselsuheld, hvor hendes bil var involveret. Gjensidige Forsikring har anerkendt det fulde ansvar over for modpartens forsikringsselskab og har opkrævet selvrisiko hos klageren.

Klagerens påstande

Klageren afviser at have forvoldt skaden og mener ikke, at hun var til stede ved købmanden den pågældende dag. Hun bestrider, at hendes søn skulle have åbnet bildøren ind i en anden bil på parkeringspladsen ved købmanden den 13. april 2014. Klageren fremhæver, at hun normalt betaler med dankort, og der ikke var registreret hævninger på hendes konto den dag. Hun anfører, at den påståede skadelidte burde have kontaktet hende direkte, hvis hun var til stede og havde forvoldt skaden.

Klageren ønsker ikke at betale opkrævningen fra Gjensidige Forsikring på 3.661,75 kr. Subsidiært ønsker hun at betale 50 % af opkrævningen, svarende til Ankenævnets kendelse i en tidligere sag.

Selskabets argumenter

Gjensidige Forsikring fastholder, at klageren er ansvarlig for skaden. Selskabet henviser til, at modparten har identificeret klagerens bil via nummerplade og oplyst, at det var klagerens barn, der åbnede døren ind i modpartens bil. Selskabet fremhæver, at klageren har oplyst, at hun ofte er på skadestedet, har en dreng på 3 år, og at hendes børn selv åbner bildøren. Selskabet har lagt vægt på Færdselslovens § 108, stk. 1, som fastslår, at forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte.

Gjensidige mener, at det er overvejende sandsynligt, at klageren var på skadestedet den pågældende dag, og at hendes søn forvoldte skaden. Selskabet anfører, at det ikke er usædvanligt, at skadelidte ikke konfronterer skadevolderen på skadestidspunktet.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Gjensidige Forsikrings afgørelse om at anerkende klagerens ansvar i forbindelse med færdselsuheldet og opkræve selvrisiko.

Nævnet lagde vægt på, at modparten ved anmeldelsen havde identificeret klagerens bil via nummerplade og oplyst, at et barn havde åbnet døren ind i hans bil. Derudover blev der lagt vægt på klagerens egne oplysninger om, at hun jævnligt færdes på skadestedet, har en treårig søn, og at hendes børn selv åbner bildøren.

Nævnet tillagde ikke selskabets oplysning om, at købmanden havde bekræftet klagerens tilstedeværelse i butikken, bevismæssig værdi, da selskabet ikke havde verificeret denne oplysning.