Klage over utilstrækkelig forklaring på beregning af kompensation for afståelse af ydelsesgaranti i pensionsopsparing

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at han ikke har fået en tilfredsstillende forklaring fra AP Pension vedrørende beregningen af den kompensation, han har modtaget for at afstå sin ydelsesgaranti i pensionsopsparingen.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren havde en pensionsopsparing i AP Pension og klagede over manglende forklaring på kompensationen for afståelse af ydelsesgaranti.
• Selskabet henviste til, at klageren havde modtaget den berettigede kompensation, udregnet efter en model godkendt af Finanstilsynet.
• Klageren anførte, at kompensationen var meget forskellig fra hans hustrus, selvom de havde næsten samme antal år i FSP og lignende indbetalinger.
• Selskabet anførte, at klageren havde modtaget tilstrækkelig forklaring, og at de ikke var forpligtet til at fremlægge individuelle beregninger eller selve kompensationsmodellen.
• Selskabet havde i slutningen af 2014 indsat en kompensation på pensionsopsparingen for visse kunder, der havde foretaget omvalg af deres pensionsordning i 2011, 2012 eller 2013, da de ikke var blevet tilstrækkeligt kompenseret for at opgive ydelsesgarantien.

Parternes argumenter

• Klageren ønskede en bedre forklaring på forskellen mellem hans og hans hustrus kompensation, da hans opsparing var større.
• Selskabet mente, at klageren havde modtaget rimelig kompensation svarende til merhensættelser til forventet levetid på overførselstidspunktet.
• Selskabet forklarede, at kompensationsmodellen inddrager individuelle forhold som køn, alder og produktsammensætning, men at der ikke findes individuelle beregninger, da det tidligere FSP Pension var en kollektiv pensionsordning.
• Selskabet uddybede, at klageren og hans hustru havde forskellige indbetalingsprofiler, hvor klageren havde indbetalt en stor del til en ratepension, mens hustruen havde indbetalt mere til en livrentepension, hvilket påvirkede kompensationsbeløbet.
• Selskabet henviste til, at Finanstilsynet havde vurderet kompensationsmodellen som rimelig.

Nævnet fandt, at selskabet havde forklaret principperne i beregningen af kompensationsbeløbet tilstrækkeligt og ikke havde begået fejl ved beregningen. Der var derfor intet grundlag for at pålægge selskabet at betale et større kompensationsbeløb. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at fremlægge yderligere oplysninger om kompensationsberegningerne, idet selskabet havde opfyldt sin loyalitetsforpligtelse. Klageren fik derfor ikke medhold.