Afgørelse om afvisning af kaskodækning grundet grov uagtsomhed, påvirkning af stoffer og kørsel uden kørekort

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en bilforsikring med kaskodækning hos Danske Forsikring. Forsikringstageren klager over, at selskabet har afvist at yde dækning for en anmeldt kaskoskade, og over at selskabet ikke har kontaktet et vidne, som klageren har henvist til.

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klageren fremkaldte forsikringsbegivenheden ved grov uagtsomhed, idet hun kørte over for rødt lys. Selskabet har endvidere henvist til, at klageren var påvirket af tre bevidsthedspåvirkende stoffer, og at hun ikke havde kørekort på uheldstidspunktet.

Det fremgår af politirapporten, at klageren umiddelbart efter færdselsuheldet blev sigtet for overtrædelse af Færdselsloven § 117, jf. Færdselsloven § 54, stk. 2, og Færdselsloven § 3, stk. 1, ved at have ført sin bil uden gyldigt kørekort og uden at udvise agtpågivenhed, idet hun kørte frem for rødt lys og påkørte modparten.

Klageren har anført, at hun fik et kort blackout kort før krydset, da hun samme dag havde fået en kemosprøjte. Hun har desuden oplyst, at hun efter uheldet røg en halv joint og fik nogle beroligende piller af en ven, hvilket hun ikke fortalte politiet.

Selskabet har henvist til forsikringsvilkårene, hvoraf det fremgår, at forsikringen ikke dækker skader, der er forvoldt ved grov uagtsomhed jf. Forsikringsaftaleloven § 18, eller er sket fordi bilens fører var påvirket af alkohol, narkotika eller lignende jf. Forsikringsaftaleloven § 20, samt kørsel uden kørekort.

Selskabet har oplyst, at der er afsagt udeblivelsesdom over klageren, men har ikke kunnet få den udleveret uden klagerens samtykke. Klageren har ikke reageret på henvendelser herom.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin klage. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge forsikringsselskabet at yde dækning for den anmeldte kaskoskade. Denne afgørelse var baseret på oplysningerne i politirapporten og selskabets oplysninger om den afsagte udeblivelsesdom. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling, herunder at selskabet ikke havde taget kontakt til det vidne, som klageren havde henvist til.