Sag om afvist dækning på lønsikring grundet manglende oplysning om opsigelse

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Accept Försäkringsaktiebolag AB har afvist at yde dækning under en lønsikring ved ufrivillig arbejdsløshed.

Sagens omstændigheder

• Klageren blev opsagt den 18/8 2014 med løn frem til 30/11 2014 og efterfølgende ledighed. Han anmeldte ledigheden den 22/12 2014.
• Klagerens lønsikring var gældende indtil udgangen af det år, han fyldte 60 år (31/12 2014).
• Selskabet tilbød den 9/9 2014 en forbedring af lønsikringen, gældende fra 1/11 2014, med forlængelse til den måned, han fyldte 62 år, erstatning fra første ledighedsdag, ret til erstatning i 55 uger pr. ledighedsperiode (op til 156 uger) og op til 90 % af nuværende løn. Præmien var 1.330 kr. pr. måned.
• Selskabet udstedte en ny police den 9/10 2014.

Parternes argumenter

• Selskabet mener, at klageren har tilsidesat sin informationspligt, jf. Forsikringsaftaleloven § 4, Forsikringsaftaleloven § 5 og Forsikringsaftaleloven § 6, da han ikke oplyste om opsigelsen, hvilket ville have afholdt selskabet fra at tilbyde forlængelsen. Selskabet anerkender dog erstatning for perioden 22/12 2014 til 31/12 2014 under de gamle vilkår.
• Klageren anfører, at han fulgte tidligere procedure ved skadesanmeldelse og at selskabets brev af 9/9 2014 ikke krævede yderligere handling, medmindre han ønskede at opsige forsikringen. Han mener, at han er berettiget til erstatning under den nye police.

Nævnets flertal bestemmer, at Accept Försäkringsaktiebolag AB v/N.I.S.H. Forsikringsservice A/S skal anerkende, at den nye police af 9/10 2014 med forsikringsbetingelser version DK-89.1 er trådt i kraft pr. 1/10 2014 som aftalt. Selskabet skal på det grundlag genoptage sagsbehandlingen af den af klageren anmeldte arbejdsløshed.

Nævnet lægger vægt på, at selskabets brev af 9/9 2014 ikke forpligtede klageren til at oplyse om opsigelsen, da det ikke var sikkert, at opsigelsen ville føre til ledighed. Klagerens loyale oplysningspligt vurderes i lyset af, at det var naturligt for selskabets kunder at bevare deres arbejdsløshedsforsikring indtil 62 år.

Et mindretal var uenig og mente, at klageren burde have informeret selskabet om opsigelsen og at selskabet alene er bundet af de gamle vilkår nr. 1.5, og at klagerens forsikring derfor ophørte ved udgangen af 2014.