Nordea Pension: Standsning af udbetaling af invalidepension efter vurdering af forbedret erhvervsevne

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikret mod Nordea Pension vedrørende standsning af udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne. Klageren, født i 1977 og uddannet maler, har en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension.

Sagens baggrund

• Klageren blev sygemeldt i marts 2007 på grund af erhvervsrelateret tennisalbue og seneskedehindebetændelse.
• Han modtog præmiefritagelse og forsikringsydelse fra karenstidens udløb til den 1. april 2009, hvor han påbegyndte ny uddannelse (revalidering).
• I september 2010 henvendte klageren sig igen efter sygemelding, men selskabet afviste dækning. Sagen blev indbragt for Ankenævnet, som i kendelse nr. 80.569 af 14. maj 2012 fastslog, at klageren ikke havde godtgjort krav på fulde ydelser eller halve ydelser før den 1. september 2011.
• Selskabet udbetalte herefter halve ydelser frem til den 1. april 2015, hvor udbetalingerne blev stoppet med henvisning til manglende bevis for, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter denne dato.

Klagerens påstande

• Klageren er uenig i speciallægeundersøgelsen og Nordeas vurdering.
• Han mener, at hans generelle erhvervsevne er nedsat med mere end 50 %, og at han derfor skal have udbetaling af invalidpension.
• Han henviser til en afgørelse fra Arbejdsmarkedstyrelsen, der har sat ham til 55 %, samt en vunden retssag mod det firma, hvor han fik sine helbredsproblemer.

Selskabets argumenter

• Selskabet fastholder sin afgørelse om at stoppe udbetalingerne.
• De henviser til en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring fra december 2014, der beskriver beskedne objektive forandringer og normal bevægelighed.
• Selskabets lægekonsulent vurderer, at der ikke er tale om en fysisk lidelse, der nedsætter den generelle erhvervsevne med mindst halvdelen, og at der er sket en bedring.
• Selskabet anfører, at kommunens vurdering af arbejdsevnen ikke er afgørende for deres vurdering af erhvervsevnen, og at der er sket en bedring af klagerens helbredsmæssige tilstand siden tilkendelsen af fleksjob.

Fremlagte oplysninger

• Tidligere arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring fra 2011 beskrev udtalt myofasciel smertereaktion og nedsat kraft i skuldre og hænder.
• En ortopædkirurgisk speciallægeerklæring fra 2014 beskriver smerter omkring højre albue og skuldre, men også normale bevægelighed og beskeden ømhed.
• Kommunal journaloversigt viser, at klageren er ansat i fleksjob som produktionsmedarbejder 12 timer om ugen, og at hans skånebehov bliver overholdt.

Nævnets flertal afgjorde, at klageren ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1. april 2015. Afgørelsen blev truffet efter en samlet vurdering, hvor der blev lagt vægt på klagerens lidelse, de skånehensyn, der fulgte af lidelsen, og at speciallægeerklæringen af 25/11 2014 indikerede en bedring af hans tilstand. Der blev også lagt vægt på, at de praktikker og fleksjob, som klageren havde været i, ikke syntes at være de mest optimale i forhold til hans lidelse og deraf følgende skånebehov.

Mindretallet var uenig og mente, at klageren havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1. april 2015. Mindretallet lagde vægt på, at der ikke var sket forbedring af klagerens tilstand siden 2007, og at han i et skånejob, hvor en lang række af hans skånehensyn blev varetaget, ikke var i stand til at arbejde mere end 12 timer ugentligt. Mindretallet lagde endvidere vægt på, at jobkonsulenten havde vurderet, at klageren var velplaceret, og at jobkonsulenten ikke umiddelbart kunne pege på andre jobmuligheder på det ufaglærte arbejdsmarked, hvor klageren kunne udnytte sin restarbejdsevne bedre.

Som følge heraf: Klageren får ikke medhold.