Afvisning af sag om samejeoverenskomst: Voldgiftsaftale trumfer domstolsbehandling

Sagens Baggrund og Krav

Sagen omhandlede et krav fra sagsøgeren mod sagsøgte på 2.701,50 kr. Kravet vedrørte halvdelen af en anciennitetsrabat på 4.049 kr. og tilbagebetaling af for meget betalt præmie på 1.354 kr., i alt 5.403 kr., relateret til en fælles ejendom. Parterne boede i samme villa, hvor sagsøgeren beboede stueetagen og sagsøgte 1. sal.

Parternes Påstande og Argumenter

• Sagsøgerens påstand: Sagsøgte skulle betale 2.701,50 kr. med procesrenter fra sagens anlæg den 18. juni 2013. Sagsøgeren argumenterede imod afvisningspåstanden og fastholdt rettens kompetence, idet en aftale i samejeoverenskomstens § 5 om "ejendommens driftsudgifter" angiveligt var ugyldig og fraveget ved en ny aftale fra 2002.
• Sagsøgtes påstand: Afvisning af sagen, subsidiært frifindelse. Sagsøgte gjorde gældende, at Retten i Lyngby ikke var kompetent til at behandle sagen, da parterne i deres samejeoverenskomst fra 1995 havde aftalt, at uoverensstemmelser skulle afgøres ved voldgift, jf. samejeoverenskomstens § 9.

Samejeoverenskomstens Bestemmelser

Samejeoverenskomsten indeholdt følgende relevante bestemmelser:

• § 9: Alle uoverensstemmelser, der opstår som følge af kontrakten eller samejet i øvrigt, kan indbringes for en voldgiftsmand, hvis afgørelse er endelig og ikke kan indbringes for retten.
• § 5: Vedrørte ejendommens driftsudgifter, herunder ejendomsskatter, forsikringer, varme og vedligeholdelse.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde til grund, at der forelå en gyldig voldgiftsaftale i samejeoverenskomstens § 9, og at den foreliggende tvist var omfattet af denne aftale. Retten fandt, at sagsøgerens argumenter vedrørende samejeoverenskomstens § 5 og den påståede nye aftale fra 2002, som alene omhandlede praktiske ordninger for betaling af driftsudgifter, ikke ændrede ved voldgiftsaftalens gyldighed eller anvendelse.

I henhold til Lov om voldgift § 8 skal en retssag om tvister, der er omfattet af en voldgiftsaftale, afvises, medmindre aftalen er ugyldig, eller voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Ligeledes skal en sag afvises ved dom, hvis retten ikke er kompetent til at behandle sagen, jf. Retsplejeloven § 232, stk. 3.

Retten fandt ikke oplysninger, der indikerede, at en voldgiftssag ikke ville kunne gennemføres. På denne baggrund gav retten sagsøgte medhold i påstanden om afvisning.

Dommens Konklusion

Retten gav sagsøgte medhold i påstanden om afvisning af sagen. Sagen blev afvist, og ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.