Skandia Danmark: Afvisning af fortsat "Bonuspension"-ordning efter arbejdsgivers aftale om markedsrenteprodukt

Klageren havde en pensionsordning i Skandia Danmark, en såkaldt "Bonuspension", som er et gennemsnitsrenteprodukt. Klageren klager over, at selskabet har afvist at fortsætte denne ordning.

Sagens omstændigheder

• Selskabet begrunder afvisningen med, at klagerens arbejdsgiver har aftalt, at firmapensionsindbetalinger fra 1/7 2014 skulle ske på et markedsrenteprodukt.
• Selskabet anfører, at værdien af klagerens "Bonuspension"-opsparing er mindre end den tvangsgenkøbsgrænse, som selskabet har anmeldt til Finanstilsynet, og har derfor givet klageren valget mellem at overføre midlerne til den nye ordning eller få dem udbetalt.
• Klageren fremhæver, at han i oktober 2013 underskrev en pensionsordning (Bonuspension) som en gennemsnitsrentepension.
• Klageren klager over, at hans Bonuspension er blevet lukket, og at hans pension er blevet investeret i risikable aktier uden hans accept.
• Klageren føler sig tvunget til uacceptable vilkår og har aldrig valgt at skifte fra gennemsnitsrentepension til markedsrentepension, og har heller aldrig modtaget information om markedsrentepension.
• Klagerens arbejdsgiver mener, at sagen udelukkende er mellem klageren og forsikringen.

Parternes argumenter

• Klageren ønsker, at ordningen tilbageføres til gennemsnitsrente, at alle omkostninger refunderes, og at han får en ny klar pensionsoversigt. Efter sin opsigelse ønsker han at overføre sin Skandia-pension til sin gennemsnitsrentepension hos et andet selskab.
• Selskabet anfører, at klageren er omfattet af en arbejdsgiveradministreret firmapensionsordning, og at det er arbejdsgiveren og Skandia, der er aftaleparter. Det er arbejdsgiveren, der har kompetencen til at indgå og ændre pensionsaftaler med virkning for virksomhedens medarbejdere. Klageren har mulighed for at overføre sin Bonuspension til den nuværende pensionsordning eller til et andet pensionsinstitut.
• Selskabet mener ikke at kunne dispensere fra den pensionsaftale, der er indgået med klagerens arbejdsgiver.
• Klageren bestrider, at han har valgt at fordele sine indbetalinger på forskellige fondsforvaltere og opsparingsfonde, og mener, at selskabet har handlet i strid med god skik.
• Selskabet fremhæver, at klageren havde mulighed for at sammensætte sin pensionsordning inden for de rammer, der gælder i henhold til pensionsaftalen.

Nævnet lægger til grund, at værdien af klagerens hidtidige opsparing i gennemsnitsrenteordningen pr. 1/7 2014 var mindre end den tvangsgenkøbsgrænse, som selskabet har anmeldt til Finanstilsynet.

Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har tvangsgenkøbt klagerens opsparede pension i gennemsnitsrenteproduktet og tilbudt ham valget mellem at få beløbet udbetalt med statsafgift eller indsat på den nye markedsrenteordning eller en pensionsordning i et andet selskab.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at kritisere selskabets behandling af klagerens pensionsordninger.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.