Københavns Politi pålægges at indbringe sag om frihedsberøvelse af demonstranter til domstolsprøvelse

Denne sag omhandler, hvorvidt Københavns Politi var forpligtet til at indbringe en sag for retten vedrørende en påstået frihedsberøvelse af demonstranter under en 1. maj demonstration i 2019. Sagsøgerne, der var deltagere i demonstrationen, anmodede om domstolsprøvelse af politiets handlinger, men politiet afviste anmodningen.

Sagens Baggrund og Parternes Påstande

Sagen er anlagt i medfør af Grundloven § 63 og drejer sig om, hvorvidt Københavns Politi burde have indbragt en sag for retten i medfør af Retsplejeloven § 469, idet deltagere i en demonstration den 1. maj 2019 havde anmodet om dette.

Sagsøgerne, der alle deltog i demonstrationen, nedlagde følgende påstande:

• Københavns Politi tilpligtes at indbringe sagen for retten efter Retsplejeloven § 469, jf. Grundloven § 71, stk. 6.
• Københavns Politi tilpligtes at betale en erstatning på 2.800 kr. til hver af sagsøgerne, subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.

Københavns Politi nedlagde påstand om frifindelse.

Hændelsesforløb den 1. maj 2019

Demonstrationen startede på Israels Plads og skulle fortsætte via Dronning Louises Bro til Fælledparken. Der var forudgående drøftelser mellem politiet og demonstrationens kontaktperson om rute, fyrværkeri og maskeringsforbud.

• Indledende Uroligheder: Civilklædte politifolk forsøgte at anholde ca. 10 deltagere, der havde overtrådt maskeringsforbuddet, men dette lykkedes ikke på grund af modstand.
• Etablering af Sluse: Som følge af hændelserne på Israels Plads og demonstranternes adfærd besluttede Københavns Politi at etablere en sluse på Dronning Louises Bro med henblik på visitering og registrering af deltagere. Beslutningen blev truffet i medfør af Politiloven § 8.
• Kilemanøvre: Politiet forsøgte at etablere en kile for at afskære dele af demonstrationen, men dette lykkedes ikke i første omgang, blandt andet fordi højtalervognen påkørte en betjent.
• Afspærring og Sluse: En sluse blev etableret på Nørrebrosiden af Dronning Louises Bro, og Søtorvssiden blev lukket helt af for at tvinge deltagere gennem slusen. Politiet anvendte megafoner og dialogbetjente til at informere demonstranterne om, at de ikke var anholdt, men skulle passere slusen for visitering.

Forklaringer fra Parter og Vidner

Flere sagsøgere forklarede, at de oplevede at være frihedsberøvet, da de ikke kunne forlade broen, og at de var forvirrede og frustrerede over situationen. De følte sig ikke informeret tilstrækkeligt af politiet om årsagen til tilbageholdelsen eller registreringsprocessen.

Politiets vidner, herunder indsatsledere, forklarede, at beslutningerne om kile og sluse blev truffet på baggrund af efterretninger om maskerede personer, brug af pyroteknik og vold mod politiet. Formålet var at identificere og fjerne farlige genstande samt at dokumentere lovovertrædelser. Politiet mente, at passage gennem slusen var mulig, og at forsinkelser skyldtes demonstranternes egen adfærd.

Juridisk Argumentation

Sagsøgerne gjorde gældende, at indgrebet udgjorde en frihedsberøvelse i henhold til Grundloven § 71, stk. 6, Politiloven og EMRK artikel 5. De henviste til Højesterets praksis, herunder "Optisk følge-dommen" (U.2018.1690H), som fastslog, at en lignende indespærring udgjorde en frihedsberøvelse efter politiloven, selvom den ikke nødvendigvis var det efter EMRK artikel 5. Sagsøgerne argumenterede for, at lovændringen af politiloven i 2019 ikke ændrer ved grundlovens beskyttelse mod frihedsberøvelse.

Københavns Politi fastholdt, at der ikke var tale om en frihedsberøvelse, men en lovlig tilbageholdelse med henblik på besigtigelse og fratagelse af genstande i henhold til Politiloven. De henviste til, at den tidligere "Rote Flora"-dom (Københavns Byret, 1. september 2015) havde fastslået, at en lignende tilbageholdelse ikke var en frihedsberøvelse. Politiet argumenterede for, at den ændrede politilov fra 2019 indskrænker frihedsberøvelsesbegrebet til at være i overensstemmelse med EMRK artikel 5, som kræver en reel risiko for alvorlig skade for at et indgreb ikke skal anses som frihedsberøvelse. Politiet mente, at de konkrete omstændigheder den 1. maj 2019, med maskering, fyrværkeri og påkørsel af betjent, berettigede indgrebet.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten har behandlet sagen, der omhandler, hvorvidt Københavns Politi var forpligtet til at indbringe en sag for retten efter Retsplejeloven § 469, jf. Grundloven § 71, stk. 6, vedrørende en påstået frihedsberøvelse af demonstranter den 1. maj 2019.

Sagens Indbringelse for Retten

Det er ubestridt, at sagsøgerne rettidigt anmodede Københavns Politi om at indbringe sagen for retten i henhold til Retsplejeloven § 469. Københavns Politi afviste dette med henvisning til, at der ikke var sket en frihedsberøvelse, og henviste sagsøgerne til at anlægge sag efter Grundloven § 63.

Retten fastslår, at det i en situation som den foreliggende, hvor parterne er uenige om, hvorvidt der forelå en frihedsberøvelse, er bedst stemmende med hensigten bag reglerne om domstolsprøvelse efter Grundloven § 71, stk. 6 og Retsplejeloven kapitel 43 a, at det afgøres af domstolene – og ikke af politiet – om politiets handling havde karakter af frihedsberøvelse.

Vurdering af Frihedsberøvelse

Retten finder, at det efter sagens oplysninger ikke kan anses for åbenbart, at der ikke var tale om en frihedsberøvelse. Dette betyder, at Københavns Politi ikke var berettiget til at afvise at indbringe sagen i medfør af Retsplejeloven § 469.

Afgørelse af Påstand 1

Sagsøgernes påstand 1, om at Københavns Politi tilpligtes at indbringe sagen for retten efter Retsplejeloven § 469, jf. Grundloven § 71, stk. 6, tages til følge. Retten har ikke taget stilling til, om politiets aktion den 1. maj 2019 faktisk havde karakter af frihedsberøvelse.

Afgørelse af Påstand 2

Sagsøgernes påstand 2, om erstatning, afvises. Spørgsmål om godtgørelse bør afgøres i forbindelse med en kommende sag efter Retsplejeloven kapitel 43 a.

Sagsomkostninger

Retten finder, at hver part skal bære egne omkostninger.

Domskonklusion

Københavns Politi tilpligtes at indbringe sagen for retten efter Retsplejeloven § 469, jf. Grundloven § 71, stk. 6.

Påstand 2 afvises.

Hver part bærer egne omkostninger.