PFA Pension: Afslag på konvertering af kapitalpension til aldersopsparing med gennemsnitsrente

Klageren havde via sin arbejdsgiver en pensionsordning i PFA Pension, der inkluderede en kapitalpension med gennemsnitsrente. Tvisten omhandler, at selskabet ikke tilbød ham at konvertere kapitalpensionen til en aldersopsparing med gennemsnitsrente.

Baggrund

• Pensionsbeskatningsloven blev ændret i 2012, hvilket afskaffede fradragsretten for indbetalinger på kapitalpensioner og indførte en ny pensionsordning uden fradragsret, kaldet aldersopsparing.
• Konvertering af en kapitalpension til en aldersopsparing inden for en bestemt periode gav mulighed for en skattefordel, hvor afgiften var 37,3 % i stedet for 40 %.
• PFA Pension tilbød klageren at konvertere kapitalpensionen med gennemsnitsrente til en aldersopsparing med markedsrente.

Klagerens påstand

Klageren anførte, at selskabet ikke var berettiget til at betinge konverteringen og dermed hans mulighed for at udnytte skattefordelen af, at han overgår til et markedsrenteprodukt. Han ønskede at få sin skattelettelse uden at skulle købe et bestemt produkt.

Selskabets argumenter

Selskabet henviste til, at der ikke var indgået aftale om en aldersopsparing, og at en ændring i skattelovgivningen ikke giver klageren krav på et tilbud om konvertering på bestemte vilkår. PFA Pension tilbød kunderne at flytte deres kapitalpensioner over i PFA Plus (et markedsrenteprodukt), hvorefter kapitalpensionerne kunne konverteres til aldersopsparinger. Selskabet anførte, at der ikke findes lovgivning, der kræver, at pensionsinstitutterne skal tilbyde deres pensionskunder afgiftsberigtigelse og aldersopsparing.

Klagerens yderligere argumenter

Klageren anførte, at PFA's krav om køb af et markedsrenteprodukt for at opnå skattelettelsen de facto bestemmer, hvor meget han skal betale i skat. Han mente, at PFA's handlemåde var ansvarspådragende, da den tvang ham til enten at give afkald på skattelettelsen eller acceptere en forsikringsmæssigt dårligere løsning.

Forarbejder til lovændringen

I forarbejderne til lovændringen af pensionsbeskatningsloven fremgår det, at muligheden for rabat ved omlægning af kapitalpension til aldersforsikring eller aldersopsparing er et tilbud, som det står kunderne og pensionsinstitutterne frit for at tage imod. Skatteministeriet har anført, at skattelovgivningen ikke kan pålægge pensionsinstitutterne at tilbyde kunderne muligheden for at fremrykke afgiftsbetalingen, da den enkelte kapitalpension hviler på en civilretlig aftale mellem pensionsopspareren og pensionsselskabet.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere PFA Pensions afslag på at tilbyde klageren konvertering til en aldersopsparing på gennemsnitsrentevilkår.

Nævnet lagde vægt på, at en pensionsordning er en civilretlig aftale, og ændringer i skattelovgivningen som udgangspunkt ikke ændrer de aftalte vilkår. Da lovændringen i pensionsbeskatningsloven ikke indeholder holdepunkter for at fravige dette, og da Skatteministeriet har bemærket, at pensionsinstitutterne ikke via skattelovgivningen kan pålægges at tilbyde kunderne at fremrykke afgiftsbetalingen ved konvertering, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets afslag.

Endeligt lagde nævnet vægt på, at klageren fortsat har mulighed for at fortsætte sin kapitalpensionsordning med gennemsnitsrente, dog uden fradragsret. Konverteringen til aldersopsparing betragtes som en nytegning, der ikke giver klageren krav på gennemsnitsrentevilkår.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.