Tvist om udbetalingsperiode for arbejdsløshedsforsikring

Klageren havde en arbejdsløshedsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring A/S og klagede over den periode, hvor selskabet udbetalte ydelser.

Sagens baggrund

Selskabet havde udbetalt ydelser i 12 måneder og henviste til forsikringsbetingelserne, hvorefter ret til yderligere udbetaling krævede, at klageren efter raskmelding ikke måtte have været sygemeldt på ny for samme lidelse inden for de første 6 måneder.

Klageren ønskede fortsat udbetaling indtil udløb efter 24 måneder eller raskmelding uden supplerende præmiebetaling. Selskabet afviste yderligere udbetaling, da klageren allerede havde modtaget de 12 udbetalinger, han var berettiget til.

Parternes argumenter

Selskabet anførte, at den maksimale udbetalingsperiode ifølge forsikringsbeviset var 12 måneder ad gangen ved uarbejdsdygtighed opstået før det fyldte 50. år, og at klageren havde modtaget 12 udbetalinger i perioden fra oktober 2013 til august 2014. For at klageren igen kunne få ret til udbetaling, krævedes det, at han efter en raskmelding ikke måtte have været sygemeldt på ny for samme lidelse i de første 6 måneder.

Klagerens advokat bestred, at der var tale om en absolut 12 måneders periode, men at der alene var tale om 12 måneder ad gangen. Det måtte betyde, at der igen efter disse 12 måneder skulle tages stilling til, hvorvidt forsikringstageren opfyldte betingelserne, hvilket klienten gjorde, idet han fortsat var uarbejdsdygtig. Advokaten gjorde gældende, at enhver usikkerhed eller uklarhed i forsikringsbeviset kom selskabet til skade, således at der under alle omstændigheder skulle ske en udbetaling i den maksimale 24 måneders periode.

Nævnet fandt, at det fremgik tilstrækkeligt klart af aftalegrundlaget, at klageren alene havde krav på at få udbetalt forsikringsydelsen i 12 måneder. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere ydelser.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at selskabet havde udbetalt ydelser i 12 måneder, og at klageren efter det oplyste ikke havde været raskmeldt.

Nævnet tog ikke stilling til, om selskabet var berettiget til at kræve, at klageren skulle have været i arbejde i mindst 3 måneder efter raskmelding for at kunne få dækning ved ny uarbejdsdygtighed.

Som følge heraf bestemte nævnet, at klageren ikke fik medhold.