Afvisning af dækning for revner i indervægge: Tvist om skadesbegrebet i ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem et par forsikringstagere og deres ejerskifteforsikringsselskab, Qudos Insurance A/S, vedrørende dækning af revner i indervæggene i en ejendom opført i 1984. Forsikringen trådte i kraft den 10. oktober 2014.

Kort efter overtagelsen opdagede klagerne revner i flere indervægge. Deres entreprenør vurderede, at en simpel reparation med fugemasse ville være utilstrækkelig, da revnerne forventedes at genopstå. En varig løsning ville kræve udskæring af revnerne, isætning af metalarmering og efterfølgende spartling og maling, med et prisoverslag på ca. 37.000 kr.

Parternes påstande og argumenter

Klagernes påstand: Klagerne krævede, at selskabet skulle anerkende skaden og dække udbedringsomkostningerne. De argumenterede for, at:

• Revnerne udgjorde en skade, da de ville være tilbagevendende uden en korrekt og dyr reparation, hvilket nedsatte bygningens værdi.
• Selskabet baserede sit afslag på udtalelser fra den bygningssagkyndige, der havde udarbejdet den mangelfulde tilstandsrapport, og som derfor var inhabil.
• De havde opfyldt deres oplysningspligt i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22 ved at fremsende billeder og overslag.

Selskabets påstand: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skadesbegrebet i forsikringsbetingelserne ikke var opfyldt. Deres centrale argumenter var:

• Revnerne var almindelige og forventelige i en bygning med letbetonvægge og havde ingen konstruktiv betydning.
• Forholdet nedsatte ikke bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.
• Selskabet henviste til, at bevisbyrden for en dækningsberettiget skade påhvilede klagerne.
• Selskabet mente, at en billigere reparation uden armering var tilstrækkelig, og at de havde foretaget en vurdering baseret på fotos (fototaksering).

Sagkyndig vurdering

Efter uenighed blev et uafhængigt ingeniørfirma udpeget til at vurdere forholdet. Ingeniørrapporten af 20. maj 2015 konkluderede:

• Der var tale om lodrette revner (op til 0,3 mm) i gasbetonvæggene, primært i samlingerne mellem elementerne.
• Revnerne havde "en vis konstruktiv betydning", da sammenhængen i væggen var formindsket, men der var ingen egentlig brudrisiko.
• Revnerne ville sandsynligvis genopstå efter en overfladisk reparation. Udbedring med armering blev vurderet som en håndværksmæssigt korrekt metode for en varig løsning.
• Rapporten fastslog, at revnerne burde have været nævnt i tilstandsrapporten.

Klagerne får ikke medhold

Ankenævnet afviste klagernes krav og gav forsikringsselskabet medhold.

Nævnets begrundelse var baseret på følgende punkter:

• Nævnet anerkendte, at bygningen er fra 1984 med vægge af gasbeton, og at det er normalt for sådanne vægge at udvikle fine revner uden nævneværdig konstruktiv betydning.
• Det centrale i sagen var bevisbyrden. Nævnet fandt det vanskeligt at vurdere den fremtidige vedligeholdelsesbyrde, hvis revnerne kun blev udbedret overfladisk med spartling og maling.
• Nævnet fastslog, at bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettiget skade, påhvilede klagerne.
• Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder revnernes omfang og de forskellige udbedringsmetoder, konkluderede nævnet, at klagerne ikke havde bevist, at revnerne nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder og stand.
• Da det ikke var bevist, at der var tale om en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringens basisdækning, og da der heller ikke var bevis for dækning under den udvidede dækning, blev kravet afvist.