Topdanmark Forsikring A/S – Afslag på dækning for skade på undertag

Klageren havde en husforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over selskabets afslag på at dække udgifter til udbedring af skade på husets undertag.

Sagens omstændigheder

Klageren købte huset i 2010. Huset er udstyret med tre kviste. Klageren fik i 2013 udbedret en skade ved den ene kvist, som angiveligt var opstået på samme måde som ved de to andre kviste - utæthed ved skotrenden. Klagerens daværende selskab, Privatsikring, dækkede kun en del af udgiften.

Klageren henvendte sig til en byggesagkyndig, da hun undrede sig over larm fra loftsrummet, når det stormede. Den byggesagkyndige konstaterede, at undertaget i de tre kviste var blevet slapt, formentlig på grund af stormvejr, hvilket havde resulteret i huller i undertaget og dermed adgang for fugtskader.

Klageren tegnede husforsikring hos Topdanmark den 1. november 2013. Hun oplyste, at en assurandør fra Topdanmark havde sagt, at Topdanmark ville have dækket skaden på kvisten, som Privatsikring kun delvist dækkede.

Topdanmark afviste at dække skaden, da de mente, at der ikke var tale om en dækningsberettigende skadeårsag.

Parternes argumenter

Klageren ønskede at få dækket skaderne ved kvistene, så konsekvenserne af utætheden ikke forværredes.

Topdanmark anførte, at forsikringen dækker stormskade og nedbørsskade, der er en umiddelbar følge af en stormskade på bygningen, samt pludselige skader, der ikke er undtaget i vilkårene. Selskabet mente ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at der var tale om en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet henviste til en rapport fra en håndværkstaksator, der konkluderede, at hullerne i undertaget var opstået fra tagstensbindere, fordi undertaget hang, enten på grund af alder eller manglende stramning ved montering. Der manglede også undertagsfjedre på lægterne. Selskabet anførte desuden, at der ikke var konstateret følgeskade i form af vandskade, og at forsikringen alene dækker den direkte skade sket i forsikringstiden.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at de slappe undertage og hullerne heri var omfattet af forsikringsdækningen. Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var konstateret vandskader.

Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde bevist, at assurandøren havde givet et bindende tilsagn om dækning ved tegningen af forsikringen.

Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af at udbetale erstatning, og klageren fik ikke medhold.