Command Palette

Search for a command to run...

Højesteret stadfæster varetægtsfængsling indtil dom i bandesag trods proportionalitetsindvendinger

Sagstype

Grundlovssag

Status

Endelig

Dato

13. februar 2025

Sted

Højesteret

Sagsemner

Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltningerLiv og legemeVåben, eksplosiver og fyrværkeriNarkotika

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Rettens personale: Dommer: Michael Rekling, Dommer: Kristian Korfits Nielsen, Dommer: Poul Dahl Jensen,

Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden,

Partsrepræsentant: Forsvarer: Peter Secher

Denne sag omhandler den fortsatte varetægtsfængsling af en tiltalt, der er dømt for grov vold og banderelaterede forbrydelser.

Indledende dom og sigtelser

Ved Retten på Frederiksberg blev Tiltalte den 18. december 2023 dømt for overtrædelse af:

Tiltalte blev fundet skyldig i sammen med tre medtiltalte og flere uidentificerede medgerningsmænd at have overfaldet Forurettede. Overfaldet inkluderede ikke under seks knivstik i lår- og balleregionen, der medførte kraftige blødninger, samt et slag i hovedet med en stump genstand, der forårsagede kraniebrud og hjerneblødning, og potentielt var livsfarligt.

Sagens baggrund og bandetilknytning

Retten fandt, at overfaldet var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor skydevåben blev anvendt. Tiltalte og de tre medtiltalte havde tilknytning til enten Hells Angels eller støttegrupperingen AK81, mens Forurettede var tilknyttet bandegrupperingen LTF. Der var en anspændt situation mellem Hells Angels og LTF på gerningstidspunktet.

Tiltalte blev idømt en tillægsstraf af fængsel i 3 år og et opholdsforbud efter Straffeloven § 79 a i 5 år fra endelig dom.

Varetægtsfængslingens forløb i landsretten

Tiltalte havde været frihedsberøvet siden den 31. august 2022. Byretten bestemte ved domsafsigelsen, at han og de tre medtiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under eventuel appel, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1.

  • Anker: Tiltalte og to medtiltalte ankede byrettens dom med påstand om frifindelse eller formildelse. Anklagemyndigheden ankede dommen for alle fire tiltalte med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen samt skærpelse, og anmodede om forlængelse af varetægtsfængslingen.
  • Landsrettens kendelser: Østre Landsret forlængede varetægtsfængslingen ad flere omgange, senest ved kendelse af 24. juli 2024, hvor det blev bestemt, at Tiltalte og de tre øvrige medtiltalte skulle være varetægtsfængslet indtil dom i ankesagen. Landsretten begrundede dette med, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1, var opfyldt.
  • Proportionalitetsvurdering: Landsretten fandt, at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at de tiltalte ikke var på fri fod, og at fortsat varetægtsfængsling ikke var i strid med proportionalitetshensynene i Retsplejeloven § 762, stk. 3.
  • Anklagemyndighedens vurdering: Den 25. oktober 2024 løslod anklagemyndigheden to medtiltalte, da de ikke længere var registreret som medlemmer af AK81, og fortsat fængsling derfor ikke længere blev anset for proportional. Tiltalte og en anden medtiltalt var dog fortsat registreret som medlemmer af Hells Angels, hvorfor deres fængsling fortsat blev anset for proportional.

Tiltaltes anbringender

Tiltalte har anført, at varetægtsfængslingen er uproportional og i strid med Straffeloven § 38, stk. 5, som omhandler nægtelse af prøveløsladelse ved bandetilknytning. Han argumenterede for, at vurderingen af en verserende konflikt, der kan hindre prøveløsladelse, skal foretages med jævne mellemrum, og at en fængsling frem til dom uden løbende vurdering af den aktuelle konfliktsituation er i strid hermed.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret tiltræder Landsrettens vurdering og stadfæster kendelsen om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte.

Vurdering af varetægtsfængslingens betingelser

  • Højesteret finder, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1, er opfyldt. Der er en særligt bestyrket mistanke om Tiltaltes skyld i det forhold, som varetægtsfængslingen angår, og hensynet til retshåndhævelsen kræver, at Tiltalte ikke er på fri fod.
  • Sagens alvorlige karakter, anvendelsen af Straffeloven § 81 a, Tiltaltes bandetilknytning på gerningstidspunktet og aktuelt, den aktuelle konfliktvurdering samt Tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet, herunder en dom for grov vold under varetægtsfængslingen, vejer tungt.

Proportionalitetsvurdering og prøveløsladelse

  • Højesteret vurderer, om varetægtsfængslingen er i strid med proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 762, stk. 3.
  • Ved vurderingen af den forventede retsfølge skal der tages hensyn til muligheden for prøveløsladelse til normal tid, jf. Straffeloven § 38, stk. 1.
  • Højesteret har tidligere fastslået (UfR 2024.2127), at varetægtsperioden efter en konkret vurdering kan overstige varigheden af den forventede straf med fradrag af normal prøveløsladelsestid.
  • Den særlige prøveløsladelsesbestemmelse i Straffeloven § 38, stk. 5 kan inddrages i proportionalitetsvurderingen. Denne bestemmelse fastslår, at prøveløsladelse ikke kan ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe involveret i en verserende voldelig konflikt, hvor der er anvendt farlige våben. Formålet er at begrænse adgangen til prøveløsladelse for indsatte med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet, da deres løsladelse indebærer en risiko for inddragelse i kriminelle aktiviteter.
  • Højesteret finder, at hvis retten på varetægtsfængslingstidspunktet finder grundlag for at antage, at prøveløsladelse ikke kan forventes til normal tid, er det berettiget, at varetægtsperioden overstiger den forventede straf med fradrag af normal prøveløsladelsestid.
  • Højesteret bemærker, at retten i et sådant tilfælde ikke har pligt til at vurdere berettigelsen af en varetægtsfængsling med intervaller på højst tre måneder, da dette er forbeholdt kriminalforsorgens vurdering af prøveløsladelse fra afsoning.
  • Retsplejeloven § 767, stk. 2 og Retsplejeloven § 768 er tilstrækkelige retsmidler til at håndtere eventuelle ændringer i fængslingsgrundlaget.
  • Der er ikke fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at anse det for uproportionalt at opretholde varetægtsfængslingen, indtil der er afsagt dom i ankesagen.

Konklusion

Højesteret stadfæster Østre Landsrets kendelse af 24. juli 2024.

Lignende afgørelser