Dom for brug af falsk ID-kort ved indrejse og udvisning

Denne sag omhandler en tiltale mod en person, der ved indrejse i Danmark fremviste et italiensk ID-kort, som ikke var udstedt til ham selv. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag.

Sagens Baggrund

Tiltale

Anklagemyndigheden rejste tiltale mod tiltalte for overtrædelse af Straffeloven § 174. Forholdet fandt sted den 7. november 2022 kl. 09.25 ved paskontrollen ved Kruså Grænseovergang, hvor tiltalte fremviste et ægte italiensk ID-kort, der var udstedt til en anden person.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte erkendte sig skyldig og forklarede, at han havde fremvist et italiensk ID-kort tilhørende en anden person ved indrejse i Danmark fra Tyskland. Han havde købt ID-kortet i Athen cirka to måneder tidligere med det formål at bruge det til legitimering for at møde sin søster, hvis bopæl han ikke kendte. Tiltalte oplyste, at han er syrisk statsborger og var rejst fra Grækenland via Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland. Han havde ikke søgt asyl i noget af disse lande.

Frihedsberøvelse

Tiltalte havde været frihedsberøvet siden den 7. november 2022, samme dag som tiltalen blev rejst under grundlovsforhøret.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten fandt, at tiltalte uden forbehold havde erkendt sig skyldig i det rejste forhold. Denne tilståelse blev yderligere understøttet af de øvrige foreliggende oplysninger i sagen, hvorfor det blev anset for bevist, at tiltalte var skyldig.

Strafudmåling

Straffen blev fastsat til fængsel i 14 dage for overtrædelse af Straffeloven § 174. Retten lagde vægt på, at det italienske ID-kort var blevet anvendt i forbindelse med tiltaltes indrejse i Danmark.

Konfiskation

Retten tog anklagemyndighedens påstand om konfiskation til følge. Det italienske ID-kort, som tiltalte havde fremvist, blev konfiskeret i medfør af Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1.

Udvisning og Indrejseforbud

Tiltalte blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Denne afgørelse blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 24, nr. 2, og Udlændingeloven § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 5. Retten vurderede, at udvisningen ikke med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, idet tiltalte ikke havde nogen tilknytning til Danmark. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Sagsomkostninger

Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger.