Beslaglæggelse af bil anvendt til vanvidskørsel – udlejningsselskabs ansvar.

Sagen omhandler spørgsmålet om opretholdelse af beslaglæggelse af en personbil, der blev anvendt til såkaldt vanvidskørsel. Bilen tilhører Kærende1 A/S og var udlejet til søsterselskabet Kærende2 A/S, som derefter havde udlejet den til Tiltalte.

Sagens forløb og anklage

Den 30. september 2021 blev Tiltalte standset af Københavns Politi og sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Tiltalte blev senere fundet skyldig i vanvidskørsel, herunder kørsel over for rødt lys fire gange og kørsel mod en politiassistent med høj hastighed under eftersættelse. Københavns Byret godkendte beslaglæggelsen den 17. november 2021, og Østre Landsret stadfæstede denne kendelse den 15. februar 2022. Byretten har udskudt spørgsmålet om endelig konfiskation af bilen i straffesagen mod Tiltalte, indtil dette kæremål er afgjort.

Parternes påstande og argumenter

Kærende1 A/S og Kærende2 A/S nedlagde påstand om ophævelse af beslaglæggelsen. De anførte, at en eventuel konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende over for selskaberne og ville krænke deres grundlæggende rettigheder. De fremhævede, at Kærende2 A/S havde indhentet en tro og love-erklæring fra Tiltalte om, at han ikke ville anvende bilen til forseelser, der kunne medføre konfiskation. De argumenterede for, at det ikke var praktisk muligt at indhente en straffeattest eller økonomiske oplysninger fra lejeren ved korttidsudlejning, og at et erstatningskrav mod Tiltalte ville være illusorisk, da han ikke havde indtægter eller formue.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse af beslaglæggelsen. De argumenterede for, at betingelserne for konfiskation efter Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. var opfyldt, og at beslaglæggelsen ikke var uforholdsmæssigt indgribende. Anklagemyndigheden anførte, at udlejers risiko var, at Tiltalte ikke kunne betale et erstatningskrav, og at udlejningsvirksomheder kunne have undersøgt Tiltaltes forhold. De henviste til lovens forarbejder, der forudsætter, at udlejningsselskaber indretter deres forretningsmodel efter den forøgede risiko for konfiskation.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse og dermed beslaglæggelsen af bilen. Retten fandt, at betingelserne for beslaglæggelse var opfyldt, da der var grundlag for at antage, at bilen skulle konfiskeres i medfør af Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt..

Retten vurderede, at konfiskation ikke ville være uforholdsmæssigt indgribende over for udlejningsselskaberne. Selvom det var usikkert, om føreren kunne erstatte bilens værdi, lagde Højesteret vægt på, at Kærende2 A/S årligt indgår ca. 155.000 lejemål. Selskabet havde dermed mulighed for at fastsætte lejen, så de samlede indtægter kunne dække tab som følge af konfiskation, hvilket var forudsat i lovens forarbejder.

Derudover fandt Højesteret, at Kærende2 A/S havde udvist tilstrækkelig agtpågivenhed ved at sikre sig, at føreren havde et gyldigt kørekort, da yderligere kontrol ikke var praktisk mulig ved korttidsudlejning. Konfiskationen blev heller ikke anset for at være i strid med EU’s Charter om grundlæggende rettigheder artikel 17, stk. 1 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 1 i den første tillægsprotokol.