PFA Pension nægtelse af fuld dækning for erhvervsevnetab efter trafikulykke

Klageren klagede over, at PFA Pension havde afvist at anerkende, at hendes erhvervsevne var nedsat med mere end 2/3 som følge af en trafikulykke i 2009. Selskabet havde anerkendt en nedsættelse på mellem halvdelen og 2/3 og ydede halv dækning. Klageren, født i 1972, var uddannet salgsassistent og havde arbejdet i forskellige butikker og på en fabrik. Hun havde været sygemeldt med stress og depression fra 2006 til 2007. Efter trafikulykken i 2009 blev hun sygemeldt med smerter i hofte, lænd, knæ og ryg, samt nakke og hovedpine. Hun blev opsagt fra sit arbejde i juli 2009 og var efterfølgende i løntilskudsjob som blomsterdekoratør, hvorfra hun sygemeldte sig i 2010 på grund af forværrede smerter. Senere har hun været arbejdsprøvet i forskellige stillinger og blev i 2013 ansat i et fleksjob 12 timer ugentligt.

Klagerens advokat argumenterede for, at de lægelige akter viste en klar årsagssammenhæng mellem klagerens helbredsgener og skaden fra trafikulykken. Advokaten fremhævede, at lægerne var enige om, at arbejdsniveauet skulle afgøres ud fra en afprøvning. Det blev også påpeget, at klageren havde været sygemeldt siden 2010 og havde deltaget i forskellige træningsforløb uden væsentlig bedring.

PFA Pension anførte, at der var få objektive fund ved de ortopædkirurgiske undersøgelser efter ulykken, og at klageren efterfølgende var stort set symptomfri. Selskabet bemærkede, at klagerens smerter forværredes ved belastning, men at hun fortsat var i stand til at ride. PFA Pension fremhævede, at klageren havde arbejdet 15-20 timer ugentligt i en praktik, og at hun ved siden af praktikken deltog i et træningsforløb. Selskabet mente, at de diskrete degenerative forandringer i nakke og lænd ikke kunne forklare klagerens subjektive symptomer, og at der ikke var påvist objektive forandringer, der kunne forklare symptomerne i væsentligt omfang. PFA Pension konkluderede, at klageren med rette skånehensyn kunne øge arbejdstiden til mere end en tredjedel, og at tilkendelse af fleksjob bevidnede, at hun fortsat havde en resterhvervsevne.

Ankenævnet bestemte, at PFA Pension skulle anerkende, at klagerens erhvervsevne var nedsat med 2/3 eller derover pr. 1/5 2012, og skulle yde dækning i overensstemmelse hermed med tillæg af renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.