AP Pension: Klage over afvisning af tilbagegang fra omvalg til markedsrente og nedsættelse af pensionsydelse

Klageren havde en pensionsordning i AP Pension og klagede over selskabets afvisning af at lade ham træde tilbage fra et omvalg til en ordning med markedsrente samt over nedsættelsen af hans pensionsydelse pr. 1/4 2014. Klageren påstod primært, at han skulle stilles, som om han ikke havde foretaget omvalget. Subsidiært accepterede han omvalget til markedsrente, men ønskede, at beregningen af hans løbende pension skulle ske ud fra samme øvrige faktorer - herunder forventet restlevetid - som han havde under ydelsesgarantien. I tredje række krævede han erstatning for de 2 års udbetalt pension, som han kunne have udskudt ved at forblive på efterløn. Klageren anførte, at han følte sig dårligt rådgivet i forbindelse med omvalget, idet han mente, at omvalget ifølge omvalgsbrevet kun vedrørte investeringsformen. Han fremhævede, at teksten, han havde underskrevet, indikerede, at han kun skulle skifte investeringsform og beholde sine øvrige pensionsforhold og dækninger. Han klagede over, at han havde fået brev om pensionsnedsættelse og forventede yderligere nedsættelser på grund af længere restlevetider. Han mente, at han var blevet mangelfuldt informeret om risikoen for nedsættelse af pensionen i forbindelse med udbetaling fra 1. april 2013.

Klageren henviste til et brev fra FSP om omvalg fra april 2011, der ifølge ham alene handlede om skift af investeringsform. Han anførte, at der intet var i brevet eller det supplerende materiale, som omtalte ændring i øvrige vilkår, herunder at ændring i forventet levealder ville kunne påvirke pensionen væsentligt. Han mente, at brevet var mangelfuldt, idet det ensidigt havde handlet om forrentning. Han fremhævede, at et brev fra FSP af 25. maj 2011 igen fremhævede, at pensionsvalget i 2011 var et valg af investeringsform, samt at risikodækninger og opsparingsdækninger var uændrede. Han mente, at han blev misinformeret om, hvad omvalget omfattede. Han anførte, at han efter modtagelse af brevet var blevet overbevist om, at hans valg alene gjaldt forrentningen af pensionen, og at han derfor underskrev erklæringen om at skifte investeringsform til markedsvilkår. Han klagede over, at han ikke blev orienteret om, at han skulle forvente en nedsættelse af pensionen på grund af ændrede levetidsforventninger, da han accepterede tilbud på udbetaling fra 1. april 2013. Han mente, at han ville have udskudt sin pensionering, hvis han havde vidst dette.

Selskabet begærede sagen principalt afvist og subsidiært afviste selskabet klagerens krav med henvisning til, at han får den pension, han er berettiget til i henhold til aftalegrundlaget, og at han i forbindelse med omvalget blev informeret om, at der ved overgang til et ugaranteret grundlag var risiko for, at ydelserne kunne falde. Selskabet henviste til, at klageren i forbindelse med Pensionsvalg 2011 havde modtaget informationsmateriale, der beskrev vilkårene for omvalget. Selskabet anførte, at klageren i forbindelse med sit omvalg er blevet informeret om, at han ved omvalg til markedsrente gik fra et garanteret grundlag til et ugaranteret grundlag, og at der efter overgang til markedsrente var en risiko for, at ydelserne kunne falde. Selskabet anførte, at det er berettiget til at regulere pensionerne i henhold til det til enhver tid gældende beregningsgrundlag, og at klager ikke kan kræve sin ordning ført tilbage til gennemsnitsrente, og dermed fortryde sit omvalg. Selskabet anførte, at det ville stride mod markedsrenteproduktets beskaffenhed, dersom der skulle være tale om garanterede elementer heri, og at der ikke er grundlag for erstatning for kundens valg om at påbegynde udbetaling af pension fra 1. april 2013, idet erstatningsbetingelserne ikke er opfyldt.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde krav på omvalg, da der ikke forelå individuelle omstændigheder, der kunne begrunde et andet resultat end i den tidligere afgjorte massesag. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at ændre forudsætningerne for klagerens ordning, herunder levetider, da forudsætningerne er en del af det tekniske grundlag, der er anmeldt til Finanstilsynet, og en sådan ændring ville være i strid med Lov om finansiel virksomhed. Nævnet lagde vægt på, at klageren ved omvalget i 2011 overgik fra et garanteret produkt til et markedsrenteprodukt, hvor ydelsen fastlægges på baggrund af et ugaranteret beregningsgrundlag, jf. § 10 i pensionsregulativet. Endelig fandt nævnet ikke, at klageren havde bevist, at selskabet havde ydet mangelfuld rådgivning, der kunne begrunde et erstatningsansvar.