Afgørelse om afvist dækning for høretab efter svømmetur

Klageren havde en ulykkesforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for et anmeldt ulykkestilfælde den 4. juli 2009, hvor han under en svømmetur mistede hørelsen på sit venstre øre.

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en hændelse, der kunne karakteriseres som et ulykkestilfælde, og at der ikke var årsagssammenhæng mellem hændelsen og klagerens manglende hørelse.

Klageren oplyste i skadeanmeldelsen, at han var ude at bade og tog hovedet hurtigt under vand.

Selskabet anførte, at klageren havde forklaret, at han havde hovedet under vandet, da han badede, og at han ikke vidste, hvad årsagen til skaden var, og at han ikke syntes, der var noget unormalt. Selskabet indhentede lægelige oplysninger, men lægekonsulenten bemærkede, at der ikke var anført en diagnose eller tegn på læsion af hørenerver. Selskabet meddelte derfor, at der ikke kunne udbetales erstatning, da årsagen ikke var et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.

Klageren bad om, at sagen blev genoptaget, men selskabet fastholdt, at hændelsen ikke var dækket af ulykkesforsikringen. Sagen blev indbragt for Fællesnævnet, som gav Alka Forsikring medhold.

Sagen er nu indbragt for Ankenævnet for Forsikring.

Selskabet anførte, at forsikringen dækker følger af ulykkestilfælde sket i fritiden, og at der skal være tale om en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Selskabet henviste til, at klageren efter Forsikringsaftaleloven § 22 skal give selskabet alle tilgængelige oplysninger om forhold, som kan være af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden.

Selskabet anførte, at de lægelige oplysninger ikke indeholdt noget om en pludselig hændelse som årsag til skaden, og at alle undersøgelser havde vist normale forhold. Selskabet anførte, at selve handlingen - at bade i havet - er en banal sommerforeteelse, og at almindelige dagligdags handlinger ikke i sig selv er pludselige hændelser i forsikringsmæssig forstand, medmindre der sker noget ekstraordinært i forbindelse med handlingen.

Selskabet anførte, at der skal være årsagssammenhæng mellem hændelsen og selve skaden, og at høretabet måske viste sig pludseligt og uforudset, men at det ikke i sig selv er en "hændelse" i forsikringsmæssig forstand. Selskabet anførte, at der ikke er sandsynliggjort årsagssammenhæng mellem klagers svømmetur og muligt vand i ørerne og det anmeldte høretab.

Selskabet anførte, at pludseligt idiopatisk høretab er kendt og beskrevet i den lægefaglige litteratur og betegner høretab, der opstår pludseligt og uforklarligt, og at ulykkesforsikringen ikke dækker sygdom.

Klageren krævede, at selskabet skulle anerkende hændelsen som et dækningsberettigende ulykkestilfælde og betale erstatning for tab af hørelse på venstre øre.

Ankenævnet stemte om, hvorvidt klageren skulle få medhold. Flertallet mente, at klageren ikke havde bevist, at dykket var hovedårsagen til høretabet, og de kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af dækning. Mindretallet mente derimod, at der var en tidsmæssig sammenhæng mellem høretabet og dykket, og at klageren var rask forud for hændelsen. De mente derfor, at hovedårsagen til høretabet måtte antages at være dykket og den deraf følgende trykændring i øret. Mindretallet fandt også, at selskabet ikke havde bevist, at høreskaden skyldtes sygdom eller en forudbestående lidelse, som er undtaget fra dækning ifølge forsikringsbetingelserne. Efter stemmeafgivningen blev det besluttet, at klageren ikke får medhold.