AP Pension: Afslag på fortsat udbetaling af invalidepension efter overgang til efterløn

Klageren havde en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i AP Pension og klagede over, at selskabet havde afvist fortsat udbetaling af helbredsbetingede ydelser efter den 1/9 2013. Selskabet afviste yderligere udbetalinger med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen i ethvert erhverv.

Klageren, født i 1949 og uddannet flymekaniker, havde smerter i knæet, skuldersmerter og åndedrætsbesvær. Han søgte om løbende pension grundet erhvervsevnetab, men fik afslag, da tabet ikke blev vurderet at være i ethvert erhverv.

AP Pension fastholdt, at klageren var blevet behandlet i overensstemmelse med aftalegrundlaget, og at han ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde sandsynliggjort, at hans erhvervsevne var varigt nedsat med mindst ½ i ethvert erhverv efter 1. september 2013. Selskabet henviste til, at klageren var gået på efterløn den 1. november 2012, hvilket efter Ankenævnets praksis skaber en forhåndsformodning for, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i dækningsberettigende grad.

Klageren modtog midlertidig invalidepension fra AP Pension fra 1. februar 2012, da selskabet vurderede, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst ½ i hans eget erhverv som flymekaniker. Efter en speciallægeerklæring af 26. august 2013 inddrog AP Pension klagerens invalidepension pr. 1. september 2013.

Selskabet lagde vægt på lægelige oplysninger, herunder en ortopædisk speciallægeerklæring af 26. august 2013, hvoraf det fremgik, at klageren havde begrænsninger overfor fysisk belastende arbejde, men ingen dyspnø eller knæsmerter ved siddende arbejde. Det fremgik også, at klagerens finmotorik kun var let påvirket, og at hans åndenød kunne afhjælpes med et passende vægttab.

Klagerens repræsentant anførte, at speciallægeerklæringen beskrev begrænsninger i forhold til skulder/nakke smerter, bevægelighed og nedsat finmotorik, og at det var vanskeligt at forestille sig et siddende arbejde, hvor der ikke skulle anvendes hænder/finmotorik og som ikke fordrer bevægelighed i skulder/nakke. Selskabet bemærkede, at speciallægeerklæringens konklusion ikke nævnte nakkesmerter eller nedsat finmotorik.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hans erhvervsevne i alle erhverv var varigt nedsat med halvdelen eller mere efter den 31/8 2013. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forsikringsdækning. Klageren fik derfor ikke medhold.