Skattefritagelse ved salg af aktier i britisk selskab – fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 4 C og EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Nets Denmark A/S's salg af en aktie i det britiske selskab Visa Europe Limited i 2016 var skattefrit i henhold til dansk lovgivning og EU-retten.

Sagens Baggrund

I juni 2016 solgte Nets Denmark A/S (dengang Teller A/S) en aktie i det britiske selskab Visa Europe Limited, som var registreret som et "private company limited by shares" i henhold til den britiske Companies Act fra 2006. I september 2016 anmodede Nets Denmark skattemyndighederne om et bindende svar på, om vederlaget fra salget af aktien var skattefrit. Skatterådet svarede "nej" den 23. maj 2017 med den begrundelse, at Nets Denmarks besiddelse af aktien i Visa Europe Limited ikke var omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 4 C. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.

Problemstilling

Sagen angår, om avancen ved salget af aktien i Visa Europe Limited er skattefri i medfør af Aktieavancebeskatningsloven § 8, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk. 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk. 3. Det centrale spørgsmål var, om Visa Europe Limited kan anses for at svare til et dansk aktie- eller anpartsselskab, således at skattefritagelsen i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse. Desuden skulle det vurderes, om en beskatning af avancen ville være i strid med de EU-retlige regler om kapitalens frie bevægelighed, specifikt TEUF artikel 63.

Anmodning om Præjudiciel Forelæggelse

Nets Denmark A/S anmodede Højesteret om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen. De foreslog to spørgsmål, der primært vedrørte fortolkningen af TEUF artikel 63 (og TEUF artikel 65 i det andet spørgsmål) i relation til Danmarks beskatning af aktieavancer fra unoterede porteføljeinvesteringer i britiske selskaber sammenlignet med skattefrihed for tilsvarende investeringer i danske selskaber. Skatteministeriet tilkendegav, at der ikke var behov for en forelæggelse for EU-Domstolen.

Højesterets Vurdering af Aktieavancebeskatningsloven

Højesteret fastslog, at skattefritagelse ved afståelse af porteføljeaktier i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk. 3 forudsætter, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, der er skattepligtigt efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. For udenlandske selskaber er det afgørende, at de selskabsretligt svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, hvilket indebærer, at kapitalejerne hæfter begrænset, modtager udbytte og har indflydelse i forhold til den indskudte kapital.

Danske aktie- og anpartsselskaber fordeler udbytte efter ejerandel. Højesteret fortolkede Aktieavancebeskatningsloven § 4 C således, at det er en betingelse for skattefritagelse, at udbytte fordeles i forhold til den indskudte kapital. Da det var ubestridt, at Visa Europe Limited ikke fordelte udbytte efter ejerandel, men ud fra kriterier relateret til ”Service Fees” baseret på kortholdernes forbrug, fandt Højesteret, at selskabet ikke svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab og dermed ikke opfylder betingelserne i Aktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk. 3.

Forholdet til EU-retten

Højesteret vurderede, om beskatningen af aktieavancen var i strid med EU-retten, specifikt TEUF artikel 63, stk. 1, om kapitalens frie bevægelighed. Med henvisning til EU-Domstolens praksis, herunder dommen i sag C-342/20 (A SCPI), fastslog Højesteret, at en national lovgivning kan udgøre en restriktion, selvom den anvendes uden forskel, hvis den de facto er mindre gunstig for grænseoverskridende situationer. Dette er tilfældet, hvis betingelserne for en skattefordel reelt eller efter deres art er særlige for det nationale marked, således at ikke-hjemmehørende erhvervsdrivende i almindelighed ikke kan opfylde dem.

Højesteret fandt dog, at der ikke var grundlag for at antage, at betingelsen i Aktieavancebeskatningsloven § 4 C om udbyttefordeling efter ejerandel i almindelighed ville gøre det mere byrdefuldt eller mindre fordelagtigt at investere i porteføljeselskaber i andre medlemsstater end i danske selskaber. Betingelsen indebærer derfor ikke forskelsbehandling og udgør ikke en restriktion i strid med TEUF artikel 63, stk. 1. Højesteret tiltrådte på denne baggrund, at beskatning af avancen ved salget i 2016 af aktien i Visa Europe Limited ikke er i strid med EU-retten.

Afvisning af Præjudiciel Forelæggelse

Højesteret afviste Nets Denmarks anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen i henhold til TEUF artikel 267. Dette skyldtes, at Højesteret fandt, at der henset til den omfattende retspraksis fra EU-Domstolen ikke var rimelig tvivl om forståelsen af TEUF artikel 63, stk. 1, eller EU-Domstolens praksis herom, der nødvendiggjorde en forelæggelse.

Dommens Konklusion

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Nets Denmark A/S blev idømt at betale 1.000.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.