Sag om méngradsfastsættelse efter ulykke med knæ- og hofteskader

Klageren havde en ulykkesforsikring i Danske Forsikring og klagede over størrelsen af den fastsatte méngrad efter en ulykke den 4. august 2012, hvor hun trådte forkert og skadede sit venstre ben. Selskabet havde udbetalt erstatning svarende til et varigt mén på 5 %, men afviste yderligere udbetaling med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens gener i højre hofte samt forudbestående slidforandringer i venstre knæ.

Klagerens påstand

Klageren anførte, at hun kom til skade i [udlandet] og efterfølgende udviklede smerter i både venstre knæ og højre hofte. Hun fik foretaget operationer i både knæ og hofte, men mente ikke, at hun var blevet behandlet korrekt af forsikringsselskabet, og ønskede mere i erstatning.

Selskabets argumentation

Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klagerens knægener skyldtes forudbestående artrose og degenerative forandringer, som ikke kunne henføres til ulykken. Selskabet anførte desuden, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens hofteskade. Selskabet henviste til forsikringsvilkårene, der dækker direkte følger af et ulykkestilfælde, men ikke følger af forudbestående sygdom eller lidelse.

Speciallægeerklæring

En ortopædkirurgisk speciallægeerklæring konkluderede, at klageren havde en mindre distorsion af venstre knæ ved ulykken, men at de vedvarende smerter skyldtes forudbestående artrose. Speciallægen vurderede desuden, at der ikke var sammenhæng mellem ulykken og artrosen i højre hofte.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort en méngrad på mere end 5 % som en direkte følge af ulykken den 4/8 2012. Nævnet lagde vægt på speciallægeerklæringen af 14/11 2013, der vurderede, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens slidgigt i højre hofte. Klageren havde heller ikke bevist, at hendes hoftegener var en følge af et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Derfor fik klageren ikke medhold.