Sag om stop af invalideydelse efter lårbensbrud

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over P/F Føroya Livstryggings afgørelse om at stoppe udbetaling af invalideydelser og præmiefritagelse. Klageren har en individuel pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne.

Sagens omstændigheder

• Klageren, født i 1954 og uddannet ingeniør, kom til skade i et færdselsuheld den 17/12 2011, hvor han pådrog sig et lårbensbrud, ribbensbrud samt lændehvirvelbrud.
• Han anmeldte skaden til selskabet den 13/1 2012.
• Selskabet startede udbetaling af invalideydelser og præmiefritagelse fra den 1/4 2012.
• Selskabet stoppede udbetalingerne pr. 1/6 2013 med henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret et varigt erhvervsevnetab efter dette tidspunkt.

Parternes påstande og argumenter

• Klageren kræver, at selskabet bliver pålagt at genoptage udbetalingerne fra 17/3 2012 (i stedet for 1/4 2012) samt i perioden 1/6 - 12/11 2013, idet han mener, at hans erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst 2/3 i denne periode. Han henviser til, at helingen af knoglebruddet først blev konstateret som værende i bedring den 12/11 2013.
• Selskabet fastholder sin afgørelse om at stoppe udbetalingerne pr. 1/6 2013, da de mener, at klageren ikke har dokumenteret et erhvervsevnetab på mindst 2/3 efter dette tidspunkt. De lægger vægt på en speciallægeerklæring af 4/4 2013, der beskriver gener i form af stivhed i lænden og benforkortelse, men i øvrigt fuld bevægelighed og ingen nævneværdige smerter. De henviser også til oplysninger fra sygehuset om, at klageren klinisk har fået det meget bedre, med normal gang og trappegang.

Ankenævnet bestemmer, at P/F Føroya Livstrygging skal udbetale invalideydelser og yde præmiefritagelse fra 17/3 2012 til 1/4 2012 med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftalelovens § 24.

I øvrigt får klageren ikke medhold, da nævnet vurderer, at klageren ikke har godtgjort et erhvervsevnetab på 2/3 eller derover efter den 1/6 2013. Nævnet lægger vægt på lægejournalen af 17/5 2013, hvoraf det fremgår, at klageren klinisk har det meget bedre, går uden stok og uden halten, og kan gå normalt på trapper. Ligeledes fremgår det, at klageren allerede ved speciallægeundersøgelsen i marts 2013 ikke havde nævneværdige smerter. Nævnet vurderer, at klageren i et vist omfang efter den 1/6 2013 kunne have påtaget sig opgaver som ingeniør under iagttagelse af relevante skånehensyn.