Højesteret frifinder for udvisning grundet proportionalitetsvurdering efter artikel 8

Sagen omhandler en 39-årig eritreisk statsborger, der indrejste i Danmark i 2014 og har haft lovligt ophold i ca. 7,5 år. Han lider af en kronisk paranoid psykose, diagnosticeret i 2014, som har medført talrige indlæggelser og perioder med manglende medicincompliance. Dette har resulteret i udadreagerende og seksualiserende adfærd samt selvmordsforsøg. I juli 2021 begik han simpel vold og trussel om vold mod medbeboere på et socialpsykiatrisk botilbud.

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

Tiltalte blev i tidligere instanser fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 244, stk. 1 og Straffeloven § 266. Han blev dog frifundet for straf i medfør af Straffeloven § 16, stk. 1, 1. pkt. på grund af utilregnelighed som følge af sindssygdom. Han blev idømt ambulant psykiatrisk behandling med mulighed for indlæggelse, uden fastsat længstetid. Både Retten i Glostrup og Østre Landsret havde desuden besluttet at udvise ham af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

Anke til Højesteret

Sagen blev anket til Højesteret af tiltalte med påstand om frifindelse for udvisning. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af udvisningsdommen.

Supplerende Oplysninger

En rapport fra Psykiatrisk Center Glostrup af 4. december 2024 oplyste, at tiltalte har en kronisk psykoselidelse, der kræver fortsat behandling med depotmedicin (Trevicta). Behandlingen, som blev påbegyndt i juni 2023, har medført en betydelig stabilisering af hans psykiske tilstand, og han har ikke begået kriminalitet siden. Rapporten advarede om alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, herunder øget suicidalrisiko og risiko for fornyet personfarlig kriminalitet, hvis behandlingen afbrydes. Det fremgik desuden, at der er forældede oplysninger om behandlingsmuligheder i Eritrea, og at tvangsmæssig udsendelse til Eritrea for nuværende ikke er mulig.

Tiltalte har ingen nære familiemedlemmer i Danmark, men har søskende i Norge, Holland og Schweiz, som han har telefonisk kontakt med. Han har ingen kontakt til familie i hjemlandet. Han har begrænsede danskkundskaber og har primært bekendtskaber via offentlige instanser og botilbud.

Højesteret fandt, at udvisning af tiltalte ville være uforholdsmæssig og dermed i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Landsrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at tiltalte frifindes for påstanden om udvisning og i stedet tildeles en advarsel om udvisning i medfør af Udlændingeloven § 24 b. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.