AP Pension: Ophør af udbetaling af invalidepension efter fald fra stige

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der har en firmapensionsordning i AP Pension. Klageren er utilfreds med, at selskabet stoppede udbetalingen af invalidepension pr. 31/7 2013.

Sagens baggrund

Klageren, der er født i 1964, har arbejdet som ikke-faglært tømrer i 30 år og har desuden haft udlejningsvirksomhed. Den 4/6 2012 faldt han ned fra en stige og knuste sin højre hæl.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte klagerens midlertidige erhvervsevnetab til 50 % ved afgørelse af 18/9 2013.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker:

• Fortsat udbetaling af midlertidig erhvervsevnetabsdækning fra 1/8 2013 til 31/3 2014.
• Udbetaling af varig erhvervsevnetabsdækning (ved mindst 1/2 erhvervsevnetab).
• Subsidiært udbetaling af forsikringsydelser frem til afgørelsestidspunktet den 4/10 2013.

Klagerens advokat argumenterer for, at AP Pensions afgørelse er truffet på et mangelfuldt grundlag, og at Arbejdsskadestyrelsen har vurderet det midlertidige erhvervsevnetab til 50 %.

AP Pensions påstande og argumenter

AP Pension fastholder, at klageren er blevet behandlet i overensstemmelse med aftalegrundlaget, og at klagerens invalidepension er inddraget pr. 31/7 2013, da klagerens erhvervsevne ikke vurderes varigt nedsat med mindst ½ i ethvert erhverv.

Selskabet vurderer, at klageren vil kunne bestride et job med de rette skånehensyn med mindst ½ evne. AP Pension mener, at de lægelige oplysninger ikke dokumenterer en erhvervsevnenedsættelse på mindst ½ i ethvert erhverv.

Nævnet fandt, at AP Pension var berettiget til at standse de midlertidige udbetalinger pr. 31/7 2013, idet klagerens sygdomstilstand var stabiliseret. Nævnet lagde vægt på den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 1/6 2013, som konkluderede, at tilstanden var stationær med varigt nedsat arbejdsevne, og at en stivgørende operation ikke ville medføre en mere arbejdsduelig fod.

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne efter 1/8 2013 var varigt nedsat med mindst halvdelen. Vurderingen af den generelle erhvervsevne sker ud fra en generel målestok i forhold til alle erhverv, klageren med rimelighed kunne påtage sig. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale helbredsbetingede ydelser efter denne dato.

Nævnet lagde yderligere vægt på:

• Den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 1/6 2013, der beskrev smerteintensiteten som aktivitetsbetinget og lindret ved elevation og bandagistfremstillede sko.
• Journalnotat af 31/10 2013, der viste, at frakturen var helet med pæn facon, og at klageren under en ferie i varmt klima havde haft moderate smerter, der kunne klares med håndkøbsmedicin.
• Den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring af 20/11 2013, der beskrev klagerens albue- og skuldergener som vekslende kroniske belastningsforværrende smerter, der stemte overens med tidligere tunge serviceopgaver.