Afslag på dækning for revner i støttemur under ejerskifteforsikring

Klagerne havde tegnet en ejerskifteforsikring i Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for revner i en støttemur.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1963, og klagerne overtog den i 2011 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten nævnte en "K1"-anmærkning vedrørende støttemuren, hvor der var revner og løs puds.
• Efter overtagelsen konstaterede klagerne gennemgående revner, der svækkede murens funktion.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet ikke udgjorde en nærliggende risiko for skade og var omfattet af tilstandsrapportens anmærkning.
• Selskabet anførte desuden, at støttemuren lå uden for bygningen og derfor ikke var omfattet af forsikringen.

Parternes argumenter

• Klagerne anførte, at beskrivelsen i tilstandsrapporten var misvisende og ufyldestgørende, og at de ikke havde haft grundlag for at vurdere forholdets reelle karakter.
• De fremlagde et tilbud på reparation af muren for 156.250 kr.
• Selskabet fastholdt, at revnen var et udtryk for almindelig slid og ælde, og at klagerne havde haft mulighed for at tage forholdet i betragtning.
• Selskabet anførte desuden, at der ikke var nærliggende risiko for skade, og at støttemuren ikke var omfattet af forsikringens dækning.

Yderligere argumentation

• Klagerne afviste, at støttemuren ikke skulle være en del af bygningen, da den var medtaget i tilstandsrapporten.
• Selskabet anførte, at der kun var konstateret en lokal forskydning i støttemuren, som ikke havde betydning for dens funktion.
• En af selskabet antaget konsulent vurderede, at revnerne var af ældre dato, og at støttemuren ikke udgjorde en nærliggende risiko for alvorlig brist.

Nævnet fandt, at støttemuren var en integreret del af bygningen og dermed omfattet af ejerskifteforsikringen. Dog fandt nævnet, at klagerne ikke havde sandsynliggjort, at revnerne i støttemuren indebar en nærliggende risiko for skade. Nævnet lagde vægt på besigtigelseskonsulentens udtalelse og at støttemuren havde stået siden 1969.

Nævnet fandt heller ikke, at klagerne havde bevist, at revnerne gik ud over, hvad de kunne forvente på baggrund af tilstandsrapporten og ejendommens alder, eller at forholdet nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde dækning.

Nævnet bemærkede, at afgørelsen var truffet på skriftligt grundlag, og at en egentlig bevisførelse for en domstol kunne give et andet resultat.