Sag om ménerstatning efter motorcykelulykke: Uenighed om dækningsomfang og rådgivningsfejl

Klageren havde en ulykkesforsikring i Concordia Forsikring og klagede over størrelsen af den udbetalte ménerstatning efter et motorcykelstyrt. Selskabet havde udbetalt 150.000 kr., hvilket de anså for det maksimale beløb ifølge forsikringsbetingelserne for ulykker under motorcykelkørsel.

Klagerens påstande

• Klageren mente, at han var dækket op til 1.900.000 kr. ved 100 % invaliditet.
• Han anførte, at en assurandør fra Concordia havde undladt at oplyse om begrænsningerne i dækningen ved motorcykelkørsel, da han tegnede forsikringen.
• Klageren hævdede, at assurandøren havde lovet, at han ville være mindst lige så godt dækket som i hans tidligere forsikring hos Codan.
• Han mente, at selskabet ikke havde levet op til bekendtgørelsen om god forsikringsskik.

Selskabets argumenter

• Selskabet fastholdt, at ulykkesforsikringen maksimalt dækkede 150.000 kr. ved personskade sket under motorcykelkørsel, jf. forsikringsbetingelserne.
• De anførte, at assurandøren ikke huskede at have drøftet motorcykelkørsel i relation til ulykkesforsikringen, og at der aldrig havde været tegnet motorcykelforsikring hos Concordia.
• Selskabet mente ikke, at assurandøren havde ydet utilstrækkelig eller forkert rådgivning.

Yderligere oplysninger

• Assurandøren forklarede, at mødet primært drejede sig om bygningsforsikring, og at han ikke havde haft mulighed for at se Codans dækninger på ulykkesforsikringen.
• Forsikringsbetingelserne fastsatte en maksimal dækning på 150.000 kr. for ulykker under kørsel på motorcykel eller scooter.

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning i henhold til forsikringsaftalen, da forsikringsbetingelserne punkt 4.4 fastsætter en maksimal dækning på 150.000 kr. for ulykkestilfælde, der rammer forsikrede som fører under kørsel på motorcykel. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at selskabets assurandør havde handlet på en sådan måde i sin sagsbehandling eller rådgivning, at det kunne begrunde et erstatningsansvar i forhold til klageren, da det ikke var bevist, at selskabet eller dets assurandør havde handlet i strid med reglerne om god skik. Som følge heraf fik klageren ikke medhold.