Afvisning af dækning for stjålne lænestole: Sondring mellem privat og erhverv ved drift af virksomhed fra hjemmet

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Tryg Forsikring A/S' afvisning af at dække tre lænestole (2 stk. PK 22 og 1 stk. Svanen) stjålet ved et indbrud. Forsikringstageren driver konsulentvirksomhed fra sin private adresse.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren har en familieforsikring hos Tryg Forsikring A/S.
• Indbruddet fandt sted den 5. august 2013.
• De stjålne lænestole var indkøbt via forsikringstagerens momsregnskab.
• Forsikringstageren kræver fuld dækning for lænestolene til en købspris af 60.749 kr. og en nypris på 93.976 kr.

Parternes argumenter

• Forsikringstagerens påstande:
  • Tryg har svigtet sin loyale informationspligt som forbruger.
  • Tryg har ikke tydeliggjort sondringen mellem privat og erhverv ved drift af virksomhed i eget hjem.
  • Forsikringstageren har handlet i god tro, da oplysninger om kravet om erhvervsforsikring ikke var tilgængelige.
  • Ved opstart af virksomheden i 2003, fik forsikringstageren bekræftet af Tryg, at indboforsikringen dækkede kontormøbler og udstyr.
• Selskabets argumenter:
  • Møblerne er erhvervsmæssige genstande, da de er indkøbt via firmaet og fratrukket i momsregnskabet.
  • Selskabet har ikke givet grønt lys for, at genstande indkøbt via firma og fratrukket i firmaregnskabet skulle være omfattet af den private indboforsikring.
  • Der er ingen noteringer om, at selskabet skulle have indvilliget i at dække erhvervsmæssigt indkøbte genstande på den private indboforsikring.
  • En maskinel aktivitet på IT-systemet fra 21. juni 2003 indikerer, at der ikke har været en personlig henvendelse mellem kunden og selskabet.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabet telefonisk havde meddelt, at erhvervsmæssigt indkøbte genstande var dækket af indboforsikringen. Da lænestolene var fratrukket i firmaets regnskab, blev de betragtet som erhvervsgenstande, og selskabets afvisning af erstatning kunne derfor ikke kritiseres. Klagerens argument om svigtende loyal oplysningspligt ændrede ikke resultatet.