Anmodning om henvisning til landsret eller behandling ved 3 dommere

Sagen omhandler en sagsøgers anmodning om, at en tvist med Topdanmark Forsikring A/S vedrørende en erhvervsudygtighedsforsikring henvises til Østre Landsret. Sagsøgeren begrundede anmodningen med, at sagen angår et principielt retligt spørgsmål om retten til invaliderente, herunder krav om både medicinsk og økonomisk erhvervsevnetab, samt betydningen af forsikringsselskabets anerkendelse af et medicinsk erhvervsevnetab på 2/3. Sagsøgeren fremhævede, at disse spørgsmål ikke tidligere er prøvet i retspraksis.

Sagsøgeren supplerede med, at der mangler trykte afgørelser vedrørende grundlaget for årslønsberegning for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med erhvervsudygtighedsforsikringer, og at sagen indeholder mange væsentlige problemstillinger, der ikke er afgjort i trykt retspraksis.

Topdanmark Forsikring A/S tilsluttede sig principielt sagsøgerens begæring om henvisning til landsretten. Subsidiært anmodede Topdanmark om, at sagen behandles med tre dommere, idet de mente, at sagen opfyldte kriterierne i Retsplejeloven § 12, stk. 3. Topdanmark fremhævede, at der ikke foreligger trykte afgørelser om års-lønsberegning for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med erhvervsudygtighedsforsikring, og at dette spørgsmål har betydning ud over den konkrete sag. Desuden påpegede de, at regnskaberne for sagsøgerens virksomhed og beregningsmetoderne for overskuddet frembyder vanskelige bevismæssige spørgsmål, der kræver særlig indsigt i regnskabsforhold. Endelig anførte Topdanmark, at sagen er kompleks, da sagsøgte oprindeligt anerkendte de medicinske betingelser for erhvervsevnetab, men ikke de økonomiske, og at sagsøgeren nu måske opfylder de økonomiske, men ikke længere de medicinske betingelser.

Retten i Glostrup afsagde kendelse den 2. april 2008. Retten fandt ikke grundlag for at anse sagen for at have en principiel karakter, der berettigede en henvisning til landsretten i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1. Ligeledes fandt retten ikke, at sagen havde en sådan særlig karakter, at den burde behandles med medvirken af tre dommere som anført i Retsplejeloven § 12, stk. 3.

Sagsøgerens anmodning om sagens henvisning til landsretten og parternes subsidiære anmodning om behandling ved tre dommere blev derfor ikke taget til følge. Sagen blev udsat.