Dom for kørsel uden førerret og konfiskation af varebiler

Sagen omhandlede en tiltalt, der var anklaget for fire forhold af kørsel i frakendelsestiden i perioden juni 2007 til februar 2008. Anklagemyndigheden nedlagde desuden påstand om konfiskation af to af tiltaltes varebiler.

Tiltaltes Forhold og Erkendelse

Tiltalte erkendte sig skyldig i tre af de fire forhold, men nægtede sig skyldig i det første forhold, hvor han hævdede, at hans søn havde ført køretøjet. Han nægtede desuden konfiskationspåstanden.

Baggrund og Forstraffe

Det fremgik, at tiltalte tidligere var straffet ni gange for kørsel i frakendelsestiden, senest i oktober 2006, hvor han blev idømt 60 dages fængsel og en frakendelse af førerretten i 10 år. Denne dom omfattede også spirituskørsel.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han driver en virksomhed, der køber og videresælger gammelt jern og kabler, og at de to varebiler blev brugt til dette formål. Han oplyste, at hans søn var ansat som chauffør i virksomheden. Tiltalte forklarede endvidere om sin økonomiske situation og en rygskade, der begrænsede hans arbejdsevne.

Vidneforklaring

En politiassistent vidnede om det første forhold og fastholdt med 100% sikkerhed, at det var tiltalte, der førte lastbilen, selvom tiltalte benægtede dette.

Dommens Afgørelse

Retten fandt tiltalte skyldig i alle fire forhold om kørsel i frakendelsestiden. Dette blev baseret på tiltaltes egen erkendelse for tre af forholdene samt politiassistentens utvetydige vidneforklaring for det sidste forhold.

Straffen blev fastsat til fængsel i 6 måneder. Oprindeligt var straffen fastsat til 8 måneder, men blev berigtiget til 6 måneder i henhold til Retsplejeloven § 221.

Konfiskation af Køretøjer

Retten besluttede at konfiskere to af tiltaltes varebiler, Iveco Reg. nr. 5 og Iveco Reg. nr. 6. Konfiskationen blev begrundet i tiltaltes omfattende forstraffe for lignende overtrædelser samt antallet af de nu pådømte forhold. Dette blev anset for nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven og havde hjemmel i Færdselsloven § 133a.

Tiltalte blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger.