Ophør af udbetaling ved tab af erhvervsevne for tidligere aktiechef efter ansættelse i nyt job

En akademiuddannet aktiechef, født i 1950, blev i efteråret 2011 sygemeldt med angst og stress, udløst af en sigtelse for kursmanipulation. Hans pensionsordning hos Topdanmark Forsikring A/S dækkede ved tab af erhvervsevne, hvis denne var nedsat til halvdelen eller mindre.

Selskabet anerkendte i første omgang et midlertidigt erhvervsevnetab og udbetalte ydelser fra 1. december 2011 til 1. februar 2013. I mellemtiden deltog klageren i en virksomhedspraktik hos en ejendomsmægler fra oktober 2012 til december 2012, hvilket førte til en tidsbegrænset ansættelse som sælger på 18 timer om ugen fra 1. februar 2013.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren krævede fortsat udbetaling af erhvervsudygtighedsrente og præmiefritagelse efter 1. februar 2013. Han argumenterede for, at:

• Han, ifølge sin egen læge, maksimalt kunne arbejde 18 timer om ugen på grund af træthed og koncentrationsbesvær.
• Den verserende retssag fortsat var en betydelig belastning, der påvirkede hans helbred.
• Han stadig var i antidepressiv behandling.

Selskabets påstand: Topdanmark afviste kravet og stoppede udbetalingerne med den begrundelse, at klagerens generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst 50 %. Selskabet baserede sin afgørelse på:

• En vurdering fra selskabets lægekonsulent, som konkluderede, at klagerens depressive reaktion var i markant bedring.
• En psykiatrisk speciallægeerklæring fra december 2012, der angav, at klageren ikke fremstod med alvorlig psykopatologi, og at hans arbejdsevne forventedes at stige.
• At klagerens evne til at varetage et job på 18-20 timer om ugen viste, at hans generelle erhvervsevne ikke var tilstrækkeligt nedsat til at berettige ydelser.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet fandt indledningsvis ikke grundlag for at kritisere, at forsikringsselskabet pr. 1. februar 2013 overgik til at vurdere klagerens generelle erhvervsevne frem for den midlertidige erhvervsevne i hans specifikke fag.

Efter en samlet gennemgang af sagens dokumentation, konkluderede nævnet, at det ikke var tilstrækkeligt bevist, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1. februar 2013. Nævnet lagde især vægt på følgende:

• Den psykiatriske speciallægeerklæring af 10. december 2012, som beskrev en bedring i klagerens tilstand og et intakt funktionsniveau i dagligdagen, trods visse residualsymptomer.
• Resultatet af virksomhedspraktikken, hvor klageren var i stand til at arbejde og efterfølgende blev ansat i en deltidsstilling.

På denne baggrund kunne nævnet ikke pålægge selskabet at genoptage udbetalingen af helbredsbetingede ydelser.