Afgørelse om afvisning af ulykkesforsikringsdækning for skulderskade

Klageren havde en ulykkesforsikring i Nykredit Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af dækning for en ulykke den 14. april 2009. Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at hans skuldergener var en følge af et dækningsberettigende ulykkestilfælde.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte en skulderskade og forklarede, at han under styrketræning i foråret 2009 blev skubbet til vægtstangen af en anden bruger, hvilket resulterede i et forkert løft og efterfølgende smerter i skulderen. Han blev opereret i juni 2011, hvor man fjernede en bicepssene.

Selskabet rekvirerede klagerens lægejournal, hvoraf det fremgik, at klageren havde haft tiltagende smerter i højre skulderled over længere tid ved belastning. Det fremgik også, at han var aktiv håndboldtræner. En røntgenundersøgelse viste stribeformede forkalkninger subacromialt. En ortopædkirurgisk speciallæge noterede, at klageren havde haft smerter i længere tid uden aktuelle traumer, men at han var tidligere håndboldspiller.

En MR-scanning viste reducerede pladsforhold under AC-leddet og tendinopati i supraspinatussenen og bicepssenen. Ved en undersøgelse i april 2011 blev det noteret, at klageren ca. 1½ år tidligere pludselig havde mærket et smæld i højre skulder i forbindelse med sport.

Efterfølgende blev der foretaget en skulderartroskopi, hvor man konstaterede svære tendinoseforandringer i bicepssenen og en større SLAP-læsion. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke i de lægelige akter fremgik et traume i 2009, og at skaden snarere var opstået over tid som håndboldspiller.

Klageren anførte, at det fremgik af lægejournalen, at han havde mærket et smæld i skulderen for 1½ år siden. Han afviste at være aktiv håndboldspiller og mente, at rupturen af bicepssenen indikerede en skade og ikke slitage.

Parternes argumenter

Klagerens advokat anførte, at klageren den 14. april 2009 under vægttræning blev skubbet til vægtstangen, hvilket medførte et forkert løft og efterfølgende smerter. Han søgte først læge senere, da han håbede, smerterne ville gå over af sig selv. Advokaten bestred, at klageren skulle have oplyst, at skaden var sket 1½ år tidligere.

Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde sandsynliggjort et dækningsberettigende ulykkestilfælde. De lagde vægt på, at klageren først søgte læge over et år efter hændelsen, og at episoden ikke blev nævnt i lægejournalerne. De anførte også, at klageren havde givet forskellige tidsangivelser for, hvornår episoden skulle være sket.

Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at klagerens skuldergener var en følge af et dækningsberettigende ulykkestilfælde, herunder den anmeldte hændelse den 14/4 2009.

Nævnet lagde vægt på, at det af epikrisenotatet af 20/7 2010 fremgik, at der ikke havde været noget aktuelt traume, at klageren først søgte læge i maj 2010, og at han først i forbindelse med klagen til nævnet anførte en specifik hændelse og dato for skulderskaden.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.