Sag om bilforsikringspræmie og fortrydelsesret

Klageren havde en bilforsikring hos ETU Forsikring A/S og klagede over præmiens størrelse. Klageren registrerede en bil i 2010 og angav ETU Forsikring som forsikringsselskab. Selskabet sendte en præmieopkrævning på 26.114,50 kr. for perioden 2/8 2010 til 31/7 2011, med en ansvarsforsikring på nybegyndertrin, da de ikke umiddelbart kunne se, at klageren var kunde i forvejen. Klageren blev opfordret til at kontakte selskabet inden for 8 hverdage, hvis der var ændringer.

Klageren betalte ikke præmien, og forsikringen blev slettet den 8/3 2011 pga. præmierestance. Selskabet tilbød i 2013 et forlig på 9.312,50 kr., hvilket klageren ikke besvarede. Selskabet anlagde herefter sag ved byretten og krævede 15.855,75 kr. for forsikringsdækning i perioden 2/8 2010 til 8/3 2011, plus renter og gebyrer.

Klageren anførte i sit svarskrift, at han ville betale max 6.000 kr. årligt, svarende til den oprindelige aftalte pris, og kun for de måneder, han var forsikret. Han forklarede, at han telefonisk havde fået oplyst en pris på 5-6.000 kr. årligt, men at regningen var på 26.444,50 kr. Han havde kontaktet forsikringen, som erkendte, at der var noget, der ikke stemte. Klageren anførte endvidere, at ETU Forsikring tidligere havde tilbudt et forlig på 9.312,50 kr., baseret på en årlig forsikringspris på 7.500 kr.

Selskabet anførte, at klageren ikke var kunde i forvejen og ikke havde henvendt sig før indregistreringen. De havde forsøgt at kontakte klageren telefonisk uden held. Policen blev udstedt med en årspræmie på 26.412,25 kr., svarende til starttrin med tillæg af 100%. Selskabet fastholdt, at klagerens første reaktion var en indsigelse mod kravet modtaget fra hans advokat den 7/5 2013. Selskabet var fortsat indstillet på at forlige sagen med betaling af 7.500 kr. + omkostninger.

Selskabet oplyste, at der sammen med policen var fremsendt et girokort med en specifikation, hvoraf vilkårene fremgik. De henviste til forsikringsbetingelserne vedrørende betaling af præmie og fortrydelsesret, hvor fortrydelsesfristen er 14 dage fra modtagelse af oplysninger om fortrydelsesfristen.

Ankenævnet stemte med et flertal for ikke at give klageren medhold. Flertallet fandt, at klageren ikke havde godtgjort at have gjort indsigelse mod den opkrævede præmie før 2013, og da selskabet havde været i risiko i perioden, kunne de ikke pålægges at nedsætte præmiekravet. Det blev bemærket, at selskabets forligstilbud fra 24/6 2013 fortsat var gældende, hvilket gav klageren mulighed for at afslutte sagen ved at betale 9.312,50 kr.

Mindretallet mente, at klageren rettidigt havde gjort brug af sin fortrydelsesret jf. Forsikringsaftaleloven § 34 j, stk. 1 og 2, da selskabets brev af 22/12 2010 ikke indeholdt tilstrækkelig information om fortrydelsesretten, og at henvisningen til selskabets hjemmeside ikke opfyldte kravet om skriftlighed.