Hjemvisning grundet mangelfuld begrundelse ved omregning af boligstøtte efter udlejning af værelse

En borger, der modtog boligstøtte, oplyste kommunen om udlejning af et af tre værelser i sin lejlighed. Som følge heraf omregnede kommunen boligstøtten fra 1. juli 2004, hvilket reducerede den fra 1.105 kr./måned til 494 kr./måned. Afgørelsen angav en reduktion på 1/3 i lejerens boligudgift, men begrundelsen manglede klarhed over, hvordan udlejningen påvirkede beregningen af det støtteberettigede areal.

Lejlighedens samlede areal var 73 m2, hvoraf det udlejede værelse udgjorde 15 m2. I april 2006 anmodede borgeren om genoptagelse af beregningen med tilbagevirkende kraft, idet nedsættelsen af boligydelsen burde tage udgangspunkt i den faktiske arealafgivelse i forhold til det støtteberettigede areal. Både kommunen og senere Det sociale nævn fastholdt de oprindelige beregninger og henviste til Lov om individuel boligstøtte § 12, stk. 5. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare fortolkningen af denne bestemmelse vedrørende udlejning af værelser.

Ankestyrelsen fastslog, at ved udlejning af et værelse skulle boligstøtten ændres forholdsmæssigt efter antallet af værelser. Dette indebar, at både boligstøtten og det støtteberettigede areal skulle reduceres med 1/3.

Sagen blev hjemvist til kommunen for en ny afgørelse i overensstemmelse med dette princip. Det blev understreget, at den nye afgørelse skulle ledsages af en begrundelse, der opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 24.

• Ankestyrelsen fandt, at både kommunens afgørelse fra 1. juli 2004 og Det sociale nævns afgørelse var ugyldige, da de ikke opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelse.
• Kommunens afgørelse henviste ikke til relevante retsregler og redegjorde ikke for retsgrundlaget.
• Det sociale nævns afgørelse henviste alene til lovens regel om reduktion af det støtteberettigede areal, men forklarede ikke, hvordan reglen var anvendt i den konkrete beregning.

Ankestyrelsen fremhævede, at reglerne om begrundelse er en garantiforskrift, hvilket betyder, at der er en formodning for, at afgørelsen er forkert, hvis reglerne ikke er overholdt. Da det ikke kunne ses af sagens oplysninger, om boligstøtten var beregnet korrekt, ændrede Ankestyrelsen Det sociale nævns afgørelse.