Ulovlig modregning af varmeopgørelse i beboerindskudslån
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Boligstøtteloven
Emner
Kompetence, Beboerindskudslån, Modregning, Privatretligt krav
En mandlig lejer lånte i juli 2000 beboerindskuddet til sin lejlighed af kommunen. Efter fraflytning i november 2002 fremsendte boligforeningen det overskydende beboerindskud til kommunen. Senere modtog kommunen en varmeopgørelse, der viste et tilgodehavende for lejeren. Kommunen modregnede dette tilgodehavende i beboerindskudslånet, hvilket reducerede restbeløbet på lånet.
Lejeren klagede over modregningen, idet han mente, at tilgodehavendet på acontovarme ikke kunne modregnes i beboerindskudslånet. Kommunen fastholdt afgørelsen med henvisning til Boligstøtteloven § 61. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og fandt, at de almindelige betingelser for modregning var opfyldt, og at fordringerne var gensidige i henhold til Boligstøtteloven § 61, stk. 3.
Lejeren klagede herefter til Ankestyrelsen og anførte, at der ikke var hjemmel til modregning af varmeopgørelsen i boligstøtteloven. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om modregning af overskud på varmeregnskabet i beboerindskudslånet var i strid med reglerne om gensidighed ved ulovhjemlet modregning.
Ankestyrelsen ophævede det sociale nævns og kommunens afgørelse. Dette betød, at kommunens modregning af lejerens tilgodehavende fra varmeopgørelsen i beboerindskudslånet ikke havde hjemmel i boligstøtteloven.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen lagde til grund, at:
- Betingelserne for modregning i Boligstøtteloven § 49 og Boligstøtteloven § 50 ikke var opfyldt, da tilbagebetaling af acontobidrag for varme ikke er nævnt i disse regler.
- Boligstøtteloven § 61, stk. 3 ikke udvider kommunens muligheder for modregning. Reglen er en praktisk foranstaltning, der forpligter udlejeren til at sende den resterende del af beboerindskuddet til kommunen i stedet for til lejeren. Den indebærer ikke, at tilgodehavendet på acontobidrag for varme kan rettes mod kommunen, og der var derfor ikke tale om gensidige krav mellem lejeren og kommunen i denne henseende.
Ankestyrelsen og det sociale nævn havde ikke kompetence til at træffe afgørelser efter lov om leje af almene boliger. De kunne derfor ikke behandle spørgsmålet om, hvorvidt udlejeren med frigørende virkning kunne udbetale tilgodehavendet vedrørende varme til kommunen, eller om kommunens modregningserklæring kunne støttes på andre regelsæt.
Lignende afgørelser