Landsrettens dom om kautionsforpligtelse og forlængelse af kassekredit

Sagen omhandler en tvist mellem Appellant (tidligere Sagsøgte), en business angel og hovedanpartshaver, og Jyske Bank A/S vedrørende en kautionsforpligtelse for en kassekredit til Virksomhed ApS. Appellant havde i februar 2008 kautioneret for en kassekredit på 500.000 kr. til Virksomhed ApS, som skulle indfries den 1. august 2008. Appellant mente, at kautionen var tidsmæssigt begrænset til denne dato.

Sagens Baggrund

Appellant investerede som business angel i Virksomhed ApS og ydede selskabet personlige lån. I februar 2008 kautionerede han for en kassekredit fra Jyske Bank A/S til Virksomhed ApS. Kassekreditten skulle ifølge aftalen indfries den 1. august 2008. Appellant var af den opfattelse, at hans kautionsforpligtelse var begrænset til denne dato.

Forlængelse af Kassekreditten

Virksomhed ApS indfriede ikke kassekreditten den 1. august 2008. I stedet indgik Jyske Bank A/S og Virksomhed ApS' direktør, Person 2, en aftale om at forlænge kassekreditten frem til den 1. august 2009. Denne forlængelse blev bekræftet af bankens interne bevillingsseddel af 5. november 2008, og Virksomhed ApS blev opkrævet et genforhandlingsgebyr.

Appellantens Indvendinger

Appellant forklarede, at han ikke var bekendt med forlængelsen af kassekreditten og først blev opmærksom på den, da han modtog stævningen. Han hævdede, at han ikke ville have ydet yderligere lån til Virksomhed ApS, hvis han havde vidst, at kassekreditten ikke var indfriet. Han bestred, at der var indgået en gyldig aftale om forlængelse af kreditaftalen, og anførte, at hans kautionserklæring ikke omfattede en forlængelse ud over den oprindelige indfrielsesdato. Subsidiært påstod han, at hans forpligtelse skulle nedsættes med 230.000 kr. Han gjorde desuden gældende, at Jyske Bank A/S' krav mod ham var forældet, da forældelsesfristen skulle regnes fra den 1. august 2008.

Jyske Banks Standpunkt

Jyske Bank A/S fastholdt, at der var indgået en aftale om forlængelse af kreditaftalen, og at Appellantens kautionserklæring ikke var begrænset til den oprindelige kreditaftale. Banken anførte, at det var almindelig praksis ikke at underrette en kautionist, der også var hovedanpartshaver i debitorselskabet, om en forlængelse af kreditten.

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt, at der var indgået en aftale mellem Jyske Bank A/S og Virksomhed ApS om forlængelse af kassekreditten frem til den 1. august 2009. Denne konklusion blev baseret på vidneforklaringer, bankens interne bevillingsseddel af 5. november 2008 og opkrævningen af et genforhandlingsgebyr.

Kautionsforpligtelsens Omfang

Retten lagde til grund, at Appellantens kautionserklæring, som han underskrev som selvskyldnerkautionist, ikke var begrænset til den oprindelige kreditaftale. Erklæringen dækkede, hvad Virksomhed ApS måtte være eller blive Jyske Bank A/S skyldig. Kautionserklæringen indeholdt desuden en bestemmelse om, at Jyske Bank A/S kunne give henstand med betalinger uden Appellantens samtykke. På denne baggrund fandt landsretten, at Appellantens kautionsforpligtelse også omfattede forlængelsen af kassekreditten ud over den oprindeligt aftalte indfrielsesdato den 1. august 2008.

Forældelse af Kravet

Vedrørende spørgsmålet om forældelse henviste landsretten til Forældelsesloven § 11, som fastslår, at forældelsesfristen for en kautionist bestemmes efter de regler, der gælder for fordringen mod hovedskyldneren. Da der var indgået en aftale om forlængelse af kreditaftalen, var der ikke grundlag for at lade forældelsesfristen løbe fra den oprindelige indfrielsesdato den 1. august 2008. Virksomhed ApS gik konkurs den 23. marts 2009, og Jyske Bank A/S opsagde kautionen den 26. marts 2009. Da stævning blev udtaget den 1. marts 2019, fandt retten, at Jyske Bank A/S' krav mod Appellant ikke var forældet, jf. Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 6, stk. 1.

Regreskrav og Underretningspligt

Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at Appellantens regreskrav mod Virksomhed ApS var blevet forringet som følge af manglende underretning om kassekredittens manglende indfrielse og forlængelse. Dette blev vurderet i lyset af, at Virksomhed ApS havde overtræk i august 2008 og senere gik konkurs i marts 2009, samt at Appellant ydede Virksomhed ApS en række lån efter den 1. august 2008. Bestemmelserne i kautionserklæringen om Jyske Bank A/S' underretningspligt og Lov om finansiel virksomhed § 47 ændrede ikke ved dette resultat.

Sagsomkostninger

Appellant blev pålagt at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Jyske Bank A/S til dækning af advokatbistand. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8a.