Nykredit Forsikring A/S: Afvisning af ulykkesdækning grundet forældelse

Klageren har en ulykkesforsikring i Nykredit Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist dækning for en ulykke sket den 10. april 2006.

Sagens omstændigheder

Klageren kom til skade den 10. april 2006 under sit arbejde som hjemmehjælper. Hun anmeldte ulykken skriftligt til selskabet den 6. januar 2009 og gav tilladelse til at indhente relevante oplysninger, herunder fra Arbejdsskadestyrelsen. Selskabet efterspurgte yderligere oplysninger om arbejdsgiver og forsikringsselskab ved brev af 17. januar 2009. Da selskabet ikke modtog svar, afviste de at dække skaden ved brev af 24. marts 2009.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte klagerens varige mén til 12 % og erhvervsevnetab til 65 %.

Klagerens påstande

Klageren anfører, at hun sendte de efterspurgte oplysninger til Nykredit den 28. januar 2009, men at hun efterfølgende ikke hørte fra selskabet før i september 2012. Hun bestrider at have modtaget selskabets brev af 24. marts 2009. Klageren ønsker sin skade anerkendt i henhold til forsikringsordningen.

Selskabets påstande

Selskabet fastholder, at klagerens krav er forældet, da de ikke modtog svar på deres brev af 17. januar 2009. De afviser at have modtaget klagerens brev af 28. januar 2009. Selskabet henviser til, at forældelsesfristen er begyndt at løbe fra skadedatoen og til endeligt arbejdsophør i juli 2007, og at kravet derfor var forældet, da klageren henvendte sig i august 2012.

Ankenævnet bestemmer, at Nykredit Forsikring A/S skal genoptage behandlingen af klagerens anmeldelse.

Nævnet begrunder afgørelsen med, at selskabet, i kraft af det samtykke klageren havde givet, kunne have kontaktet Arbejdsskadestyrelsen for at få oplysninger om klagers mén. Endvidere fremgik det af bilaget til anmeldelsen, hvilken kommune der var klagers arbejdsgiver, hvorfor selskabet nemt selv kunne have indhentet de udbedte oplysninger om arbejdsgivers forsikringsselskab. Endelig kunne selskabet have forsøgt at kontakte klager telefonisk for at rykke for oplysningerne. I øvrigt forekommer ingen af de krævede oplysninger at have været nødvendige for, at selskabet kunne vurdere sagen. Under disse omstændigheder finder nævnet, at selskabet ikke var berettiget til at undlade at tage stilling til, om klagers skade kunne anerkendes, og hvilken erstatning hun var berettiget til.

Nævnet finder, at Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, ikke finder anvendelse i denne situation, hvor klager rettidigt har indgivet anmeldelse, og selskabet ikke har truffet en realitetsafgørelse om klagers krav.