Tvist om erstatning for stjålet Royal Copenhagen porcelæn: Kontanterstatning versus genlevering

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes indboforsikringsselskab, Lokal Forsikring G/S, vedrørende størrelsen af erstatningen efter to indbrudstyverier.

Sagens baggrund

Klageren blev udsat for to indbrud i sin bolig den 25. maj 2009 og 23. juni 2009. Ved indbruddene blev der stjålet en betydelig mængde arvet, antikt musselmalet porcelæn fra Royal Copenhagen. Selskabet udbetalte en samlet erstatning på 31.064 kr. for de stjålne genstande.

Parternes påstande

Klagerens hovedpunkter:

• Klageren er utilfreds med erstatningens størrelse, som han mener er alt for lav og kun udgør ca. en fjerdedel af porcelænets reelle værdi.
• Han hævder, at han aldrig fik tilbudt at få genleveret tilsvarende porcelæn, hvilket han ifølge forsikringsbetingelserne skulle have haft mulighed for, før selskabet kunne vælge at udbetale en kontanterstatning.
• Han ønskede primært genlevering af tilsvarende porcelæn og kun sekundært en kontanterstatning, som han følte sig presset til at acceptere.
• Vurderingen af porcelænet er sket som var det almindeligt dagligdagsporcelæn og ikke antikt, tidløst porcelæn, der ikke mister værdi.

Selskabets hovedpunkter:

• Selskabet fastholder, at erstatningen er opgjort korrekt til dagsværdi i henhold til forsikringsbetingelserne (punkt 7.1.4).
• Vurderingen er foretaget på baggrund af oplysninger fra en anerkendt ekstern valuar, der er specialiseret i brugt 1. sorterings porcelæn.
• Selskabet anfører, at klageren med den udbetalte erstatning kunne genanskaffe de stjålne genstande hos den anvendte valuar.
• Selskabet gjorde i første omgang gældende, at sagen var forældet, da indbruddene fandt sted i 2009, og klagen først blev rejst i 2013.

Ankenævnet behandlede først spørgsmålet om forældelse. Indbruddene fandt sted i maj og juni 2009, og kravene ville derfor som udgangspunkt være forældede i 2012 i henhold til lov om forældelse af fordringer § 2, stk. 1, jf. § 3. Nævnet fandt dog, at selskabet med en mail den 12. juni 2013, hvor de lovede at genoptage og vurdere sagen, havde givet klageren en berettiget forventning om, at sagen ville blive behandlet. Dermed havde selskabet fraskrevet sig retten til at påberåbe sig forældelse, og sagen blev realitetsbehandlet.

Vedrørende selve erstatningsopgørelsen fremgik det af forsikringsbetingelsernes afsnit 7, at selskabet for genstande ældre end to år kan vælge at erstatte tabet med brugte, tilsvarende genstande. Selskabet oplyste til nævnet, at de havde anmodet to forhandlere om at oplyse prisen for tilsvarende brugt porcelæn og havde udbetalt erstatning i overensstemmelse hermed. Ifølge selskabet kunne klageren have indkøbt tilsvarende porcelæn for det udbetalte beløb hos disse forhandlere.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets oplysninger. Nævnet bemærkede desuden, at klageren ikke kan stille krav om, at selskabet fysisk leverer porcelænet på klagerens bopæl.

På den baggrund fik klageren ikke medhold.