Afvisning af dækning for garagetag på ejerskifteforsikring grundet forældelse og tilstandsrapport

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Topdanmark Forsikring A/S, hvor forsikringstageren klager over, at selskabet har afvist dækning for en skade på et garagetag.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1884, og garagen i 1965.
• Klageren overtog ejendommen den 5. november 2007.
• En tilstandsrapport fra 3. maj 2007 beskrev revnede bølgeplader på garagetaget med karakteren K3.
• Klageren anmeldte den 9. marts 2010 en skade vedrørende manglende hældning på garagetaget og vandindtrængen.
• Selskabets taksator besigtigede skaden den 16. marts 2010 og afviste dækning den 18. marts 2010, primært fordi de revnede tagplader var nævnt i tilstandsrapporten.
• Den 30. maj 2013 kontaktede klageren selskabet igen vedrørende lovligheden af garagetagets hældning.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at den oprindelige skadesanmeldelse fra 2010 kun omhandlede de revnede tagplader og følgeskader, mens den senere henvendelse vedrører selve tagkonstruktionen med for lav hældning, som udgør en risiko for nye tagplader. Klageren ønsker økonomisk kompensation til en ny tagkonstruktion.
• Selskabet afviser dækning med henvisning til forældelse, da der er gået mere end tre år fra den oprindelige afvisning i 2010 til klagerens henvendelse i 2013. Selskabet mener desuden, at skaden er tilstrækkeligt beskrevet i tilstandsrapporten, og at der ikke er tale om et ulovligt forhold eller nærliggende risiko for skade. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 3.

Ankenævnet fandt, at klagerens krav vedrørende garagetagets lave hældningsgrad var forældet. Klageren anmeldte første gang skaden den 9. marts 2010, men foretog sig ikke yderligere, før hun den 30. maj 2013 rettede henvendelse til selskabet. Da der var forløbet mere end 3 år fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til forholdene ved garagetaget, som hun baserede sit krav på, var kravet forældet, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1 og Forældelsesloven § 3, stk. 1.

På baggrund af forældelsen fik klageren ikke medhold.