Command Palette

Search for a command to run...

Sag om afvisning af dækning for fugtskade på gulvtæpper efter stikledningsskade

Dato

20. november 2013

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Bygning

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Alm. Brand

Dokument

Klageren har en husforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klager over selskabets afvisning af at dække en fugtskade på hendes gulvtæpper.

Sagens omstændigheder

I sommeren 2012 udskiftede selskabet kloakledningerne på den ene side af klagerens ejendom som følge af en dækningsberettigende stikledningsskade. Klageren anmeldte, at der som følge heraf var trængt vand op gennem husets fundament, hvilket havde medført fugtskade på hendes gulvtæpper.

Selskabet afviste dækning, da de mente, at det ikke var godtgjort, at der forelå en dækningsberettigende skade.

Klagerens påstand

Klageren er uenig i taksators afgørelse. Hun mener, at der i forbindelse med fugtskaden på grund af tilstoppede kloakledninger er sivet fugt op i gulvet, som har forårsaget fugt og pletter/skjolder på tæpperne. Hun mener ikke, at pletterne skyldes slid, og ønsker erstatning for udskiftning af gulvtæpperne.

Selskabets påstand

Selskabet anerkender, at der var en dækningsberettiget stikledningsskade, som er blevet udbedret. Selskabet fastholder, at der ikke er konstateret andre dækningsberettigede skader på ejendommen, og at der ikke er en årsagssammenhæng mellem skaderne på gulvtæpperne og skaden på stikledningen. Taksator har ved flere besigtigelser ikke konstateret opfugtning, men alene skjolder/farveforskelle, som skyldes almindelig slidtage og alder. Selskabet mener, at det kapillarbrydende lag under betongulvene ville forhindre en opstigning gennem gulvisoleringen og betonpladen.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at der var sket en dækningsberettigende skade på hendes gulvtæpper. Nævnet lagde vægt på de af selskabet foretagne fugtmålinger, og at der ikke kunne konstateres opfugtning eller skade på bygningsbestanddele eller andre genstande.

Lignende afgørelser