Sag om erstatning for totalskadet Opel Omega - uenighed om værdiansættelse

Klageren havde en kaskoforsikring i Lokal Forsikring G/S og klagede over størrelsen af den erstatning, som selskabet havde tilbudt for en Opel Omega A 3.0i 24v Automatic model Plaza stationcar, årgang 1992.

Selskabet havde tilbudt klageren 35.000 kr. i kontanterstatning, idet de mente, at dette beløb svarede til, hvad et tilsvarende køretøj af samme mærke, type, alder og stand kunne anskaffes for kontant.

Klageren anførte, at selskabet ikke tog hensyn til, at der var tale om en model, der aldrig var forhandlet i Danmark, og sammenlignede den med andre danske modeller. Klageren ønskede, at bilen blev repareret eller 70.000 kr. til import af en tilsvarende model.

Selskabet henviste til en taksators redegørelse, hvoraf det fremgik, at skadeomfanget var opgjort til 49.935,31 kr., og bilen vurderet totalskadet. Taksator havde tilbudt 35.000 kr. til fuld og endelig opgørelse, hvilket klageren ikke accepterede. Der fandtes ikke en helt sammenlignelig bil på det danske marked, og taksator havde lavet en markedsanalyse med biler, som han vurderede som sammenlignelige. Klageren mente dog ikke, at disse var sammenlignelige.

Taksator bemærkede også, at kilometertælleren viste 231.163 km, men at bilen tidligere var registreret med højere kilometertal. Det blev estimeret, at bilen samlet havde kørt omkring 375.000 km. Klageren bekræftede, at bilen havde fået monteret en anden motor fra en tysk model, og at speedometeret var fra samme bil. Taksator konstaterede også utæthed ved benzintankbånd, bagstøddæmper der svedte, samt rustopkog flere steder.

Af forsikringsbetingelserne fremgik det, at kontanterstatning udbetales, hvis skaden er så stor, at reparation efter selskabets skøn ikke kan betale sig, og at erstatningen fastsættes til det beløb, et køretøj af samme bilmærke, type, alder og stand kan anskaffes for mod kontant betaling.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at den tilbudte erstatning ikke svarede til det beløb, som et tilsvarende køretøj af samme alder og stand ville kunne anskaffes for kontant. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning end allerede tilbudt.

Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning for udgifterne til en reparation af den forsikrede bil, henset til det oplyste om størrelsen af udgiften til en reparation af klagerens bil og bilens værdi.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.