Afvisning af dækning for ulovlig bygningsindretning og utilstrækkelig isolering i ejerskifteforsikringssag

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at dække en række ulovligheder ved ejendommen, samt over selskabets udbedringsmetode i forbindelse med en anerkendt skade.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1827, og klageren overtog den 1/1 2006 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2005.
• Klageren blev efter overtagelsen bekendt med en byggesag fra år 2000, hvor 1. salen var inddraget til beboelse.
• Klageren konstaterede uoverensstemmelser i byggesagen, herunder manglende loftshøjde, utilstrækkelig isolering og manglende BD30-konstruktion i etageadskillelsen.
• Kommunen gav efterfølgende dispensation for den manglende loftshøjde.

Parternes argumenter

• Klageren ønskede at få lovliggjort beboelsesrum på 1. sal, herunder etablering af BD30 i etageadskillelsen, supplerende isolering og udskiftning af trykimprægneret træ.
• Selskabet anerkendte at dække udgiften til en BD 30 etageadskillelse, men afviste de øvrige forhold med henvisning til forældelse og manglende lovregler.
• Selskabet anførte, at klageren havde modtaget et energimærke med korrekte oplysninger om isoleringen, og at der ikke var tale om ulovlige forhold.
• Klageren anførte, at den faktiske isolering ikke levede op til kravene i det daværende bygningsreglement, og at den mangelfulde isolering derfor var ulovlig bygningsindretning.
• Klageren anførte desuden, at der var anvendt trykimprægneret træ i tagkonstruktionen, hvilket han anså for problematisk.
• Klageren anførte, at etablering af BD30-konstruktionen ved at opsætte gipsplader mellem bjælkerne ville medføre en væsentlig værdiforringelse af ejendommen.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var konstateret forhold ved isoleringen og konstruktionen af 1. salen, der var i strid med den daværende bygningslovgivning, og som det måtte anses for udelukket at opnå dispensation for hos myndighederne. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning i medfør af forsikringens udvidede dækning.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning efter forsikringens basisdækning, da de anmeldte forhold ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet lagde vægt på, at der ikke er konstateret skader på bygningen som følge af det anmeldte.

Selskabet havde anerkendt at ændre konstruktionen af etageadskillelsen, så den opfylder kravene til BD 30 ved at opsætte gipsplader mellem bjælkerne i loftet i stueetagen, hvorved rumhøjden bliver mindre end 2,3 meter. Under forudsætning af, at klageren kan opnå dispensation fra myndighederne fra kravet om rumhøjde i bygningsreglementet fra 1972, fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at kritisere den udbedringsmetode, som selskabet havde tilbudt. Nævnet tog ikke stilling til, hvorledes forholdet skal udbedres, såfremt klageren ikke kan opnå dispensation.