Sag om ansvarsfordeling efter færdselsuheld: Klage over ligedeling af ansvar og opkrævning af selvrisiko

Klageren har en motorkøretøjsforsikring hos If Skadeforsikring og klager over selskabets ansvarsfordeling i forbindelse med et færdselsuheld den 10. januar 2012, hvor klagerens bil var involveret. Selskabet ligedel ansvaret på baggrund af modstridende forklaringer om hændelsesforløbet.

Sagens omstændigheder

Ifølge modpartens skadeanmeldelse kørte klageren ind i modpartens venstre side med sidespejlet, mens modparten holdt stille. Modparten anser klageren for skyldig, da han forsøgte at køre uden om modparten. Klageren afviser ethvert krav og anfører, at modparten ikke overholdt færdselsloven ved at køre uden om en forhindring i sin kørselsretning, hvilket resulterede i, at parternes sidespejle strejfede hinanden.

Selskabet ligedel ansvaret og opkrævede klageren halvdelen af selvrisikoen. Klageren kunne undgå præmiestigning ved at betale halvdelen af modpartens skadeudgift.

Klagerens påstande

Klageren mener, at selskabet ikke har undersøgt sagen ordentligt og har bidraget til forsikringssvig. Han beskriver hændelsen som, at han var på vej ud af en chikane, da modparten, på vej ind i chikanen, strejfede hans sidespejl. Klageren har fremlagt billeder som dokumentation. Han undrer sig over omfanget af skaderne på modpartens bil og mener, at det er fysisk umuligt, at han har forårsaget de påståede skader.

Selskabets påstande

Selskabet anfører, at de har behandlet sagen ud fra de tilgængelige oplysninger, da klageren ikke ønskede at indsende en skadeanmeldelse. De har ligedelt ansvaret på baggrund af modstridende forklaringer og mangel på uvildige vidner. Selskabet henviser til, at de i henhold til Færdselsloven § 108 hæfter over for skadelidte efter Færdselsloven § 105, stk. 1. Selskabet afviser at have medvirket til forsikringssvig.

Nævnet finder, at en retsafgørelse vedrørende skyldfordelingen ikke vil føre til et mere gunstigt resultat for klageren.

Efter det oplyste finder nævnet endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at taksatoren har godkendt andre skader end dem, der efter taksatorens vurdering hidrører fra uheldet. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet i overensstemmelse med sædvanlig praksis har udbetalt erstatning på basis af den foretagne taksering. Nævnet kan på denne baggrund heller ikke kritisere, at selskabet har opkrævet den policemæssige selvrisiko hos klageren.

Nævnet har i øvrigt ikke grundlag for til at kritisere, at selskabet har rykket klageren 3 præmietrin ned.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.