Østre Landsret: Afgørelse om international kompetence ved tredjepartsedition over for Google Ireland Limited

Endvidere bestred Google, at betingelserne for tredjemandsedition i Retsplejeloven § 299 og Retsplejeloven § 300 var opfyldt. Google anførte, at kurator ikke havde angivet de konkrete forhold, der skulle bevises, at muligheden for at opnå adgang på anden vis ikke var udtømt (da Skyldnerens advokat havde tilbudt at besvare spørgsmål), at de anmodede oplysninger ikke var underlagt Googles rådighed (da Google ikke opbevarer adgangskoder og nulstilling kræver aktiv handling), og at anmodningen var disproportional. Google henviste også til Retsplejeloven § 170, stk. 3 om tavshedspligt.

Kurators Anbringender

Kurator påstod principalt stadfæstelse af skifterettens kendelse, subsidiært at Google Ireland Limited pålægges at sikre kurator adgang til de seks mailkonti.

Kurator gjorde gældende, at spørgsmålet om stedlig kompetence skulle afgøres efter dansk ret i medfør af grundsætningen om lex concursus, da der er tale om et dansk konkursbo. Kurator anførte, at skifteretten i medfør af Konkursloven § 3, jf. Konkursloven § 240, har kompetence til at behandle editionsbegæringer.

Kurator argumenterede, at Skyldneren ved benyttelsen af Google-kontiene havde accepteret Googles servicevilkår, og at der derved var indgået en gyldig og bindende værnetingsaftale i henhold til Retsplejeloven § 245, stk. 1. Konkursboet var indtrådt i Skyldnerens sted i medfør af princippet om universalsuccession, jf. Konkursloven § 29, eller i henhold til Konkursloven § 55, stk. 1, jf. Konkursloven § 56, stk. 1, da der var tale om gensidigt bebyrdende aftaler.

Kurator fremhævede, at Skyldneren i medfør af Konkursloven § 100 har pligt til at gøre kurator bekendt med samtlige relevante oplysninger, og at skifteretten har hjemmel til at sætte kurator i besiddelse af nødvendige oplysninger, jf. Konkursloven § 112. Kurator anførte, at Skyldneren i vidt omfang havde benyttet Google-kontiene til både erhvervsmæssig og privat kommunikation, og at indholdet var afgørende for bobehandlingen. Kurator bestred, at det var nødvendigt at bevise formelt ejerskab, da det var tilstrækkeligt, at Skyldneren havde anvendt kontiene.

Kurator gjorde gældende, at editionsbegæringen var proportional, da hensynet til kreditorerne vejede tungere end Skyldnerens og potentielle tredjeparters privatliv. Kurator havde forsøgt at opnå adgang direkte fra Skyldneren, men uden held, og Google havde foretaget datasikring af indholdet, hvilket forhindrede sletning.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten bemærkede, at Skyldneren blev erklæret konkurs den 17. november 2021, og at der ved skifterettens kendelse af 23. juni 2022 blev etableret postspærring, der også omfattede elektronisk post, i medfør af Konkursloven § 104a.

Landsretten fastslog, at Google Ireland Limited er hjemmehørende i Irland og ikke har aktiviteter af relevans for denne sag i Danmark. Spørgsmålet var derfor primært, om danske domstole har international kompetence til at udstede et pålæg som det begærede.

Landsretten fandt, at et bindende påbud om edition over for Google Ireland Limited ville indebære dansk myndighedsudøvelse over for et selskab, der ikke er hjemmehørende i Danmark. På denne baggrund konkluderede Landsretten, at danske domstole ikke har kompetence til at tage kurators påstand om pålæg af edition over for Google Ireland Limited til følge.

Landsretten tog derfor Google Ireland Limiteds påstand om ophævelse af skifterettens kendelse til følge, således at begæringen om edition ikke blev imødekommet.

Sagsomkostninger

Efter kæresagens udfald, sagens karakter, omfang, forløb og betydning for parterne, bestemte Landsretten, at konkursboet (Skyldner under konkurs) inden 14 dage skal betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Google Ireland Limited for begge retter.

EDPS' Anmodning om Intervention

EDPS anmodede om tilladelse til at intervenere i appelsagen til støtte for EDPB’s påstande i henhold til artikel 40, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Til støtte for sin anmodning anførte EDPS to hovedargumenter:

• Udfaldet af sagen ville have betydning for EDPS’ opgave med at sikre ensartet fortolkning af GDPR og Forordning 2018/1725 (databeskyttelse i EU-institutioner) samt EDPS’ rådgivende beføjelser.
• EDPS havde en direkte interesse, da institutionen havde udøvet sin stemmeret i EDPB i forbindelse med vedtagelsen af den omtvistede afgørelse og havde været hovedrapportør for de retningslinjer, afgørelsen var baseret på.

WhatsApp Ireland nedlagde påstand om afvisning af interventionsanmodningen, mens EDPB støttede den.