Kendelse om tortgodtgørelse og strafferetlig forfølgning

Denne sag omhandler et krav om tortgodtgørelse rejst af Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden, efter at en tiltale mod Erstatningssøgende for overtrædelse af Straffeloven § 109, stk. 1 var blevet opgivet. Erstatningssøgende krævede godtgørelse for en række strafprocessuelle indgreb, herunder varetægtsfængsling, ransagninger og indgreb i meddelelseshemmeligheden. Statsadvokaten havde allerede delvist imødekommet kravet, men Erstatningssøgende rejste yderligere krav om godtgørelse for krænkelser, der oversteg de takstmæssige krav.

Erstatningssøgendes Yderligere Krav

Erstatningssøgende fremsatte tre specifikke yderligere krav om godtgørelse:

• Kompensation for yderligere krænkelser: Dette dækkede generelle krænkelser ud over de takstmæssige krav.
• FE's ulovhjemlede indgreb i meddelelseshemmeligheden: Det blev anført, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde gennemgået Erstatningssøgendes telefonopkald uden en retskendelse, hvilket udgjorde et indgreb i meddelelseshemmeligheden i strid med Retsplejeloven § 780, stk. 1, nr. 4 og Retsplejeloven § 783, samt FE-loven § 3 a.
• Billeder af seksuel karakter fundet på mobiltelefoner: Det blev hævdet, at politiet uden føje havde ladet billeder med seksuelt indhold fra Erstatningssøgendes telefon indgå i sagen og forsøgt at dokumentere dem under varetægtsfængslingsforløbet.
• Politiske briefinger: Det blev påstået, at PET-chefen havde briefet toppolitikere om intime detaljer fra Erstatningssøgendes privatliv, hvilket blev anset for en klar og åbenbar krænkelse af privatlivets fred, uden sagligt grundlag i straffesagen.

Statsadvokatens og Rigsadvokatens Afvisning

Statsadvokaten afviste de yderligere krav, især med henvisning til, at krav, der ikke udspringer af handlinger foretaget som led i en strafferetlig forfølgning, ikke kan behandles efter reglerne i Retsplejeloven kapitel 93 a. Statsadvokaten argumenterede for, at PET's politiske briefinger var sket som led i anden virksomhed udøvet af PET, og ikke som led i den strafferetlige forfølgning af straffesagen mod Erstatningssøgende. Rigsadvokaten tilsluttede sig Statsadvokatens afvisning og begrundelse.

Sagens Indbringelse for Retten

Erstatningssøgende anmodede herefter Anklagemyndigheden om at indbringe sagen for retten i henhold til Retsplejeloven kapitel 93 a. Anklagemyndigheden påstod frifindelse for kravene vedrørende FE's indgreb og de seksuelle billeder, og principalt afvisning af kravet vedrørende de politiske briefinger, subsidiært hjemvisning til fornyet administrativ behandling, og mere subsidiært frifindelse. Erstatningssøgende påstod, at sagen skulle fremmes i sin helhed, idet de fastholdt, at de videregivne oplysninger stammede fra straffesagens efterforskning, og at PET-chefens handlinger var en ulovlig embedshandling, der faldt ind under Retsplejeloven § 1018 h.

Rettens Afgørelse

Retten skulle tage stilling til, om et krav om tortgodtgørelse kunne behandles efter de processuelle regler i Retsplejeloven kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.

Formålet med bestemmelserne i Retsplejeloven kapitel 93 a er at lette adgangen for forurettede til at få deres erstatningskrav behandlet af domstolene, idet anklagemyndigheden indbringer sagen for retten, og den forurettede har ret til beskikket advokat.

Erstatningssøgende var i perioden fra den 7. december 2021 til den 1. november 2023 sigtet og tiltalt for overtrædelse af blandt andet Straffeloven § 109, stk. 1 om kvalificeret brud på tavshedspligten.

I denne periode fremkom der i dagspressen oplysninger fra fremtrædende politikere om, at de havde modtaget briefinger indeholdende stærkt personfølsomme intime oplysninger om Erstatningssøgendes sexliv. Erstatningssøgende gjorde gældende, at disse oplysninger var tilvejebragt af PET under efterforskningen af straffesagen mod ham og videregivet af chefen for PET.

Retten fandt, at hvis PET-chefen havde foretaget en briefing af politikere som hævdet af Erstatningssøgende, og da formålet i givet fald ikke var oplyst, var det ikke åbenbart, at det var sket som led i PET's andre opgaver og ikke som led i den strafferetlige forfølgning.

Retten fandt, at der var en nær forbindelse mellem det rejste krav og de foretagne strafprocessuelle indgreb eller den strafferetlige forfølgning, således at Erstatningssøgendes erstatningskrav var rejst i anledning af strafferetlig forfølgning i Retsplejeloven § 1018 h's forstand.

Retten tog ikke stilling til, om Erstatningssøgende havde ført eller ville være i stand til at føre bevis for de anbringender, der var anført til støtte for, at der skulle ydes tortgodtgørelse.

Kendelse:

Anklagemyndighedens påstand om afvisning af tortkravets punkt 2.4 blev ikke taget til følge.