Landsrettens dom om realitetsbehandling af erstatningskrav efter for sen klage over Statsadvokatens afgørelse

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret vedrørende en erstatningssag i anledning af strafferetlig forfølgning, hvor spørgsmålet om overskridelse af ankefristen var centralt.

Sagens Baggrund

Sagen blev indbragt for Vestre Landsret som en ankesag (V.L. S-2997-10) efter en dom afsagt af Retten i Århus den 20. december 2010 (5-4195/2010). Erstatningssøgende, født i 1974, havde påstået stadfæstelse af byrettens dom, mens Anklagemyndigheden havde påstået afvisning af sagen.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten behandlede sagen med domsmænd, hvilket er i overensstemmelse med Retsplejeloven § 1018 f, stk. 3, der fastslår, at erstatningssager i anledning af strafferetlig forfølgning behandles i strafferetsplejens former.

Overskridelse af Ankefrist

Et centralt spørgsmål var, hvorvidt en overskridelse af ankefristen kunne admitteres. Landsretten henviste til Retsplejeloven § 910, stk. 2, 1. pkt., som tillader, at en anke kan admitteres, hvis fristoverskridelsen skyldes grunde, der ikke kan tilregnes den pågældende. Med henvisning til en kendelse fra Højesteret af 14. oktober 2010, fastslog Landsretten, at fejl begået af forsvareren ikke tilregnes den tiltalte. Landsretten fandt ikke grundlag for at fortolke denne bestemmelse anderledes i forhold til erstatningssøgende og dennes advokat.

Fortolkning af Retsplejeloven

Landsretten fandt, at der var reale grunde til at fortolke Retsplejeloven § 1018 e, stk. 5, 2. pkt. i overensstemmelse med Retsplejeloven § 910, stk. 2, 1. pkt.. Dette indebærer, at der kan bortses fra en undskyldelig fristoverskridelse. Landsretten fandt ingen momenter i ordlyden eller forarbejderne til Retsplejeloven § 1018 e, stk. 5, 2. pkt., der talte imod en sådan fortolkning.

Afgørelse

Et flertal af de voterende dommere stemte for at stadfæste byrettens dom, uanset kravenes civilretlige karakter, og henviste til de grunde, som byrettens flertal havde anført. Et mindretal stemte for at tage anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge. Dommen blev afsagt i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.