Tvist om ansvarsfordeling efter færdselsuheld med flere involverede parter

Klageren har en motorkøretøjsforsikring i Alpha Insurance A/S og klager over selskabets ansvarsfordeling i forbindelse med et færdselsuheld den 25. august 2012, hvor hendes bil var involveret. Selskabet har anerkendt halv skyld for klageren, da de mener, at hendes kørsel var en medvirkende årsag til uheldet.

Sagens omstændigheder

Klageren oplyser, at hun bremsede på grund af kraftig regn og vand på vejen, hvorved en bagvedkørende bil også bremsede. En tredje bil påkørte den bagvedkørende, som så blev skubbet op i klagerens bil. Klageren mener, at den 3. part er skyld i uheldet, da hun blev påkørt bagfra.

En passager i den bil, der kørte umiddelbart bag klageren, har afgivet en erklæring om, at klageren foretog flere umotiverede opbremsninger forud for uheldet, hvilket passageren fandt besynderligt. Passageren beskriver, at klageren pludselig foretog en opbremsning midt på vejen, hvorefter bilen bagved bremsede hårdt op og blev påkørt bagfra af en tredje bil, som skubbede bilen op i klagerens bil.

Klageren bestrider selskabets afgørelse om, at hun er 50 % skyld i ulykken, og kræver tilbagebetaling af den betalte selvrisiko på 9.000 kr. Hun anfører, at selskabet har brugt 24.571,36 kr. på hendes bil, selvom den ikke har været på værksted. Hun bestrider også, at en skade fra den 26. oktober 2012 belaster hendes forsikring, da hun holdt stille, da hun blev påkørt bagfra.

Selskabets argumentation

Selskabet fastholder, at klageren er 50 % skyld i skaden, da hun bremsede op grundet vand på vejbanen, hvilket ikke er en trafikal årsag. Selskabet henviser til en E2-afgørelse i henhold til regresaftalen, hvor klageren og føreren af den tredje bil får ansvaret for skadens opståen. Selskabet oplyser desuden, at der ved færdselsuheldet den 26. oktober 2012 var en ansvarlig modpart, som har fået fuld skyld for denne skade, og at regres er afregnet fra modpartens forsikringsselskab.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet udtaler, at efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, er det nævnets opfattelse, at en retsafgørelse mest sandsynligt ville ende med en ligedeling af ansvaret. På det foreliggende grundlag kan nævnet herefter ikke kritisere selskabets afgørelse.

Indledningsvis bemærker nævnet, at erklæringen fra passageren i den bil, der kørte umiddelbart bag klageren, ikke kan betragtes som et uvildigt vidneudsagn.