Sag om ansvarsplacering efter færdselsuheld på parkeringsplads

Klageren havde en ansvarsforsikring for sin bil hos Alm. Brand Forsikring A/S. Sagen drejer sig om et færdselsuheld, hvor selskabet har placeret det fulde ansvar hos klageren.

Sagens omstændigheder

Den 1. juli 2012 var klagerens datter involveret i et færdselsuheld, mens hun kørte klagerens bil. Datteren forklarede, at hun var ved at rette bilen op i en parkeringsbås, da bilen blev påkørt af modpartens bil. Klageren fremhævede, at vidner havde observeret modpartens hurtige kørsel umiddelbart før ulykken.

Alm. Brand afgjorde skyldsspørgsmålet med 100 % skyld til klageren.

Klageren gjorde indsigelse og fremsendte vidneerklæringer, der beskrev modpartens hasarderede kørsel kort før uheldet. Vidnerne havde ikke set selve uheldet, men vurderede, at modparten kørte for stærkt og uforsigtigt.

Klageren argumenterede for, at modparten kørte med for høj fart ind på parkeringspladsen og ikke så klagerens datter rettidigt. Klageren anførte, at Alm. Brand favoriserede modparten, da begge var forsikret i samme selskab, og klageren ikke havde kaskoforsikring.

Klageren mente, at selskabet fejlagtigt henviste til Færdselsloven § 26, stk. 2, om ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parkeringsbås, da datteren var på vej ind i båsen. Klageren anførte desuden, at modparten ikke befandt sig på kørebanen, da datteren bakkede ud for at rette bilen op.

Klageren mente, at selskabet havde fremsat misvisende henvisninger til kendelser fra Ankenævnet for Forsikring og henviste til fotos, der ifølge klageren underbyggede, at modparten var skyld i uheldet.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt, at klagerens datter havde tilsidesat sin ubetingede vigepligt ved udkørsel fra parkeringsbåsen. Selskabet henviste til, at datteren ikke havde overholdt sin vigepligt, da hun bakkede ud fra parkeringsbåsen, og at der ikke var uvildige vidner, der havde set selve uheldet.

Nævnets flertal fandt, at en retsafgørelse mest sandsynligt ville resultere i, at klageren blev pålagt det fulde ansvar for færdselsuheldet. På det foreliggende grundlag kunne nævnet derfor ikke kritisere selskabets afgørelse, og at selskabets behandling af sagen ikke havde været af en sådan karakter, at den gav anledning til kritik.

Nævnets mindretal fandt, at der forelå modstridende forklaringer om hændelsesforløbet, hvorfor ansvaret burde ligedeles.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.

Herefter bestemmes:

Klageren får ikke medhold.